Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wendt, Johann Christian Wilhelm, 1778–1838, Læge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1812 erholdt han Embedet som Medicinalrevisor for Armeen og
Marinen og dermed Regimentskirurgs Rang.
W. gjorde sig tidlig bemærket som en aandslivlig og habil
Mand med gode Kundskaber, med litterære Interesser og Anlæg
og energisk Reformiver i forskjellige Retninger. Den tidligere
uheldige Forsyning med Medikamenter til Militæretaten fik han
strax efter Udnævnelsen til Revisor heldig reformeret, og han
havde en Hovedfortjeneste af Udarbejdelsen af den første
Militærfarmakopé (1813); han optraadte tidlig som Forfatter til smaa
Skrifter, navnlig indeholdende praktiske Anvisninger for Kirurgerne.
1813 blev han udnævnt til Overmedikus ved Almindeligt Hospital,
en Stilling, som i øvrigt den Gang endnu ikke var meget
estimeret, men som han snart bragte til større Anseelse, saa at
Hospitalet i hans Tid begyndte at søges af de medicinske studerende
for deres kliniske Uddannelse. 1817 erholdt han Professortitelen,
1823 fik han Æresdiplom som Doctor medicinæ fra Kiels Universitet.
Han gav sig ogsaa af med Belletristik, i øvrigt i Overensstemmelse
med Tidens æsthetiske Aand, blev en yndet Lejlighedsdigter og
knyttede som Læge og Ven Forbindelser med de samtidige
litterære Kredse i Kjøbenhavn, fraterniserede ogsaa en Tid noget med
de oppositionelle og revolutionære Kredse, dog ikke anderledes,
end at han som Ven af Dr. Dampe, da Sagen mod denne 1820
indlededes, uden større Betænkelighed lod sig bruge af
Politidirektør Kierulff som Spion og Angiver – i det han dog samtidig,
holdningsløst Følelsesmenneske som han vistnok var, ivrigt søgte
at afværge de værste Kalamiteter for sin «Ven».
Sin medicinske Forfattervirksomhed i Smaaskrifter og Tidsskriftsafhandlinger fortsatte han ufortrødent, og han var en Tid
Medudgiver af «Bibliothek for Læger» ligesom ogsaa af «Penia».
Foruden talrige aktuelle Æmner behandlede han end videre den danske
Medicins Historie i flere Skrifter, saaledes «Historien af den
veneriske Sygdoms Begyndelse og Fremgang i Danmark» (1820),
«Almindeligt Hospital, dets Indretning og Forfatning, Pengevæsen,
Legater, Historie» (1833), «Børnekoppernes og Vaccinationens
Historie i Danmark» (1836). Han var meget bibliofil og kom
efterhaanden til at eje en af de betydeligste private Bogsamlinger i
Landet. Som organisatorisk og filantropisk Reformator virkede
han ligeledes utrættet og indlagde sig betydelige Fortjenester. Som
Kommissionsmedlem var han meget virksom for Oprettelsen af
Garnisonshospitalet i Kjøbenhavn, hvortil der var en overordentlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
