Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wergeland, Nicolaj, 1780–1848, Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af Præmien. Foruden disse fik han 300 Rdl. af Kongen og store
Beløb fra forskjellige Byer, – Vidnesbyrd om den Popularitet,
han havde vundet, ved sit Arbejde. Hvad der nærmest
karakteriserer W.s Bog med alle dens Svagheder er det Udtryk, den giver
for det norske Krav paa Selvstændighed, der efter Revolutionen
havde bragt tænkende Mænd til at tage Folket og dets Rettigheder
med som det første i deres Betragtning. I dette Stykke kan
«Mnemo-syne» siges at være det første større Skrift, hvori Norges nationale
Krav i det hele fik et Udtryk, og naar Forfatteren udtalte sig om
de Savn, som føltes, kunde han let komme til at tale for stærkt
om den virkelige eller formentlige Uret, der paa enkelte Punkter
kunde tilskrives Regeringen. Det var dog hverken dette eller
Selvstændighedshævdelsen i det hele, der skaffede Bogen og dens
Forfatter den store Popularitet, men Universitetstanken, der holdt
paa at faa Liv og lod de mere klartskuende Mænd overse eller
lukke Øjnene for Bogens paatagelige Mangler. Saaledes kunde
det naturligvis ikke gaa i Danmark, hvor A. S. Ørsted drog
Forfatteren til Ansvar for hans mange uovervejede og misforstaaelige
Ytringer om Staten og dens Styrelse her, hvor statsøkonomiske
Betragtninger, vidnende lige saa meget om Uforstand som
Uvidenhed, tjente til Begrundelse af Bogens Paastande og Krav.
Den populære Skribent blev hædret af Christian Frederik, da
han besøgte Christianssand i Avg. 1813, og det var vel omtrent
selvfølgeligt, at han maatte vælges til Repræsentant ved
Rigsforsamlingen paa Ejdsvold, hvor han sluttede sig til Grev Wedel og
Minoriteten, gjorde sig bemærket ved flere længere Taler af
storpolitisk Indhold og ved Opfindelsen af Ordet «Storting». Da
han kom hjem til sin Menighed, var Stemningen ham imod, og
den blev det ikke mindre, da han efter Foreningen med Sverige
optraadte med større Sikkerhed i udfordrende Tale og Skrifter.
Uviljen voxede, da han 1815 blev – visselig vel fortjent –
Medlem af Nordstjærneordenen og ansaas som belønnet for sine
Fortjenester af Sverige. S. A. blev han Hofprædikant og fik af Carl
Johan en Gave paa 2000 Rdl. Man troede, han var udset til
Biskop i Bergen efter J. N. Brun, men herom blev der ikke Tale,
og i Stedet for Bispestolen fik han sin Barndomsdrøm om et smukt
Kald paa Østlandet opfyldt, da han 1816 blev Sognepræst til
Ejdsvold. Samtidig udgav han sin Bog «Sandfærdig Beretning om
Danmarks politiske Forbrydelser mod Norge». Det blev strax i flere
Bladartikler antydet, at den var et Hævnskrift mod Ørsted, hvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
