Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vermehren, Johan Frederik Nikolai, f. 1823, Genre- og Portrætmaler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
4 Portrætter «En Spindekone», dér erhvervedes af Selskabet for
nordisk Kunst. Aaret 1848 gjorde imidlertid en Afbrydelse i
hans Virksomhed; han deltog som frivillig i det første Aars
Felttog; længere tillod hans Helbred ham ikke at blive ved Hæren.
Efter sin Hjemkomst malede han «Reservesoldatens Afsked fra
sin Familie», der paa Udstillingen 1850 blev solgt til Selskabet
for nordisk Kunst, ved hvis Opløsning det overdroges til
Kunstmusæet. Billedet virker stærkt ved den dybe og alvorlige
Vemods-stemning, der hviler over det, og ved den overbevisende
Sanddruhed, hvormed Figurerne ere karakteriserede og Følelserne lagte
for Dagen; det er formet med stor Dygtighed og gjennemført med
en Respekt for Detaillerne, der har Interesse som Vidnesbyrd om
det Standpunkt, hvortil Kunstneren senere i saa Henseende skulde
naa op.
I Aarene 1851-54 udstillede V. kun et enkelt Maleri, men
fuldendte netop i denne Tid flere af sine allerbetydeligste Værker,
deriblandt «Hvedebrødsmanden» (1851, den Hirschsprungske
Samling) og «En jysk Faarehyrde paa Heden» (malet 1853, udstillet
1855). I disse Billeder har V. fundet sit egentlige Omraade: den
rent objektive og fuldkommen lidenskabsløse Skildring af den
enkelte Figur i den stilfærdigst mulige Situation. Særlig i
«Faarehyrden» er han naaet overmaade dybt i Retning af Karakteristik;
med største Klarhed og Fuldstændighed er der her gjort Rede for
den stille, fattige Mand med den aandelig indsnævrede Synskreds.
Billedets Poesi hviler i dets dybe, endeløse Vemod; ogsaa som
Landskabsskildring staar det højt; milevidt følger Øjet den mørke,
trøstesløse Plade, der kun brydes af enkelte Lyngknolde, og hvor
de levende Væsener næsten synes at markere Ørkenstilheden endnu
stærkere.
I 1855 rejste V. med Kunstakademiets Understøttelse til Italien,
hvor han opholdt sig 2 Aar og malede en Del Figurstudier,
fornemmelig dog Interiører, Gadepartier fra Smaabyerne og
Landskabsbilleder; en kortere Tid tilbragte han i Paris, hvor han lærte
at beundre, ingenlunde dog at efterligne, de udmærkede franske
Kolorister og især modtog et mægtigt Indtryk af Meissoniers Kunst.
Af Malerierne fra Italien bleve flere udstillede, saaledes «En italiensk
Hyrdedreng» og «Parti fra Byen Gerano», begge 1858, det
sidstnævnte nu i Kunstmusæet; ligesom flere andre af V.s senere
Arkitektur- og Landskabsbilleder indtager det ved sin fine og skjønne
Farveharmoni en fremragende Plads i Mesterens Produktion. Efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
