Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wernicke, Israel Gottlieb, 1755–1836, Musiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Wernicke, Israel Gottlieb, 1755-1836, Musiker,fødtes i
Bergen 2. Febr. 1755 og var Søn af den tyskfødte Johan Gottlieb W.,
Organist ved Domkirken dersteds (d. Dec. 1775), og Hustru Justina
f. Rhode, ligeledes af en tysk, fra Rostock indvandret Slægt. Han
dimitteredes fra Bergens Kathedralskole 1771 og blev en meget
flink Student, men Musikken havde tidlig taget ham fangen; ved
Selvstudium gik han videre og uddannede sig navnlig til en fortrinlig
Klaverspiller. Han kom til at spille ved Hoffet, og det er
karakteristisk for ham, at han vandt Sejre ved Foredrag af «de sværeste
Sager af Sebastian Bach». Af Regeringen fik han Understøttelse
til en Udenlandsrejse (1780), ogsaa Theatret ydede sin Skjærv,
hvilket tyder paa, at Tanken om at knytte ham dertil var oppe.
I Berlin hengav han sig til sit Yndlingsstudium, den lærde,
kontrapunktiske Musik, som han yderligere opflammedes for under
Kirnbergers Vejledning. Men en Dag fik den 26aarige «Student»
Bud fra Kjøbenhavn, om han, da Scalabrini traadte fra, vilde være
Kapelmester, en Forvandling, som han ikke kunde modsætte sig
(1781). Man vandt ved dette Valg en meget billig og en indfødt
Kapelmester, men deri bestod ogsaa hele Fordelen. Det viste sig
snart, at han ikke var paa sin rette Plads; han savnede endog
Sympathi for den nyere Musik. Af Hofkompositioner skrev han
store Kantater, en Slags Koncertoperaer, saaledes «Ramdeo
Rhator», et indisk Sujet, og «Furius Camillus», ligesom han
arrangerede italiensk Musik til Kantater. Han gav Bidrag til Schiørrings
Samling af Selskabssange og har maaske som Person været mindre
tør end som Komponist, men det hed sig, at han var «capricieux».
Da Hoffet efter Regeringsforandringen 1784 var misfornøjet
med Kapellet, blev dets Omordning bestemt, og ved denne, der
gik for sig i Saisonen 1785-86, var W.s Afskedigelse, som han
selv næppe ansaa for begrundet, først og fremmest givet. Han
fungerede det meste af den nævnte Sæson og gik af med sin
Gage som Pension, 31 Aar gammel. I Anseelse tabte han ikke
noget. En skrev senere hen offentlig, at han burde ansættes som
Professor i Musik ved Universitetet, og en anden (Schiønning)
noterede i sin Dagbog, at han ansaas for at være Mathematicus og
mulig den lærdeste Komponist i Evropa. Men Verden fik ikke
synderlig Gavn deraf. Ikke længe efter Afskeden vendte han
Kjøbenhavn Ryggen og tog med sin Hustru, Charlotte Louise
Marburg, Bopæl i Kolding, hvor de fleste af deres mange Børn
fødtes, og hvor han vistnok væsentlig beskæftigede sig med deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
