Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Versmann, Ernst Friederich, 1814–73, Præst - Wesenberg, Albert Sadolin, 1804–76, Filolog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det evangelisk-lutherske Konsistorium. – Han døde 2. Avg. 1873.
– Han var Medstifter af «Kirchen- u. Schulblatt f. Schlesw., Holst.
u. Lauenb.» 1844 og deltog i dets Redaktion til 1853. Fra 1852
til sin Død udgav han et opbyggeligt Ugeskrift «Der Sonntagsbote».
Alberti, Schlesw.-Holst.-Lauenb. Schriftsteller-Lex.
Allg. Deutsche Biographie XXXIX.
L. Koch.
Wesenberg, Albert Sadolin, 1804-76, Filolog. Han blev
født 19. Marts 1804 i Mariager, hvor hans Fader Ernst Bugislaus W.,
senere Amtsforvalter i Aalborg (f 1838), dengang var bosat som
Landinspektør; hans Moder var Albertine Marie Kirstine f. Sadolin,
Datter af Provst Albert S., Sognepræst i Ø. Tørslev. Han gik i
Viborg Kathedralskole 1814-22, tog derpaa Examen artium ved
Universitetet og 1823 Examen philosophicum, begge med Udmærkelse;
derefter studerede han Filologi, men blev, inden han fik
afsluttet dette Studium med en Embedsexamen, konstitueret som
Lærer ved Viborg Skole 1827 og udnævnt til Adjunkt sammesteds
1829. Siden virkede han stadig som Lærer ved denne Skole, hvor
han først opnaaede Konstitution som Overlærer Nov. 1841 og
derpaa, et Aar senere, blev fast ansat i denne Stilling, efter at der
var tilstaaet ham Adgang til trods manglende Embedsexamen at
søge overordnede Lærerembeder. Han blev titulær Professor 1860.
Efter sin Hustrus Død (i Marts 1873), da han følte sig ensom og
sygelig og mente, at han ikke mere kunde besørge sin Embedsgjerning
tilfredsstillende, søgte han sin Afsked, og 1874 entledigedes
han fra sit Overlærerembede og flyttede derefter til Kjøbenhavn,
hvor han døde 10. Maj 1876. Hans Hustru, som han ægtede i
Aalborg 25. Sept. 1828, var Susanne Achton, Datter af
Arveforpagter Markus A. til Tustrup i Frær Sogn.
W. var især en udmærket dygtig Latinist, udrustet med fin
Sans for og omfattende Kjendskab til det latinske Sprog og med
betydelig Begavelse som Textkritiker. Hans første Arbejder, som alle
udkom i Programmer fra Viborg Kathedralskole i Tiden 1830-43,
drejede sig væsentlig om Fastsættelsen af Texten i en Række af
Ciceros Værker: nogle af Talerne, Tusculanæ disputationes og
fremfor alt Brevene. Hans «Emendationes M. Tullii Ciceronis
epistolarum», som han forsvarede som Afhandling for Magistergraden
1. Juli 1840, skaffede ham megen Berømmelse og er bleven
Udgangspunktet for den nyere Tids Textkritik til denne Del af
Ciceros Skrifter; paa Grundlag af dette Arbejde overdrog den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
