Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wessel, Ole Christopher, 1744–94, Generalavditør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forskjellig fra dennes. W. synes at have staaet uden for «det norske
Selskabs» Kreds, han lagde sig efter trigonometrisk Landmaaling
under Thomas Bugge og har omkring 1768 opmaalt og kortlagt
en stor Del af de danske Øer og det paa en Maade, der fandt
«almindelig Approbation» (Molbech, Videnskabernes Selskabs
Historie S. 81 ff.). Derhos studerede han Lovkyndighed, og det tør
være denne Broder, hvem Digteren for Spøg karakteriserede
saaledes: «Han tegner Landkort og læser Loven, han er saa flittig,
som jeg er doven!» 4. Maj 1770 tog han den juridiske
Embedsexamen og avancerede saa hurtig fra det ene Embede til det
andet. Han blev nemlig 7. Dec. 1771 udnævnt til Assessor i den
kort i Forvejen oprettede Hof- og Stadsret i Kjøbenhavn. Her fra
gik han over i Højesteret 3. April 1775 og blev samtidig virkelig
Justitsraad. Men allerede 27. Nov. 1776 udnævntes han til
Generalavditør i Norge og senere til 2. Deputeret i det kongl.
Generalitets- og Kommissariatskollegium i Christiania. Han led i sin
sidste Tid af Sygelighed og tog Afsked fra sine Embeder 25. April
1794. Inden Aarets Udgang døde han, nylig hjemkommen fra en
Baderejse til Pyrmont, 26. Dec.
Wessel nød stor Anseelse som Embedsmand og var en af
Norges den Gang mest fremtrædende Mænd. Gjentagne Gange
benyttedes han i vigtige Kommissioner. I 1785 var han Medlem
af den «Generalkommission» i Christiania, som skulde udlægge
Gaarde af det beneficerede Gods til Embedsgaarde for Officerer,
og kom herved til i et Lejlighedsskrift (1788) at optræde mod
Legangers (X, 161 f.) Protest imod dette Godses Anvendelse i det
nævnte Øjemed. Denne W.s Piece er ret mærkelig, da
Forfatteren med stor Frimodighed udtalte Ønskeligheden af «et øverste
Kollegium i Norge selv, med Ret ej alene til Regeringens, men
ogsaa Nationens Fortrolighed» og i ret stærke Udtryk talte om, at
Norge var «miskjendt». I 1788 var han Medlem af det
«Feltkommissariat», som fulgte med de norske Tropper, der rykkede
ind i Baahus Len under Carl af Hessen, 1789 af Kommissionen
angaaende en ny Landmilitsforordning for Norge. Hans Forestillinger
i denne Anledning bleve efter hans Død trykte i «Minerva». For
Oprettelsen af et norsk Universitet var han en ivrig Talsmand og
udsatte af egne Midler Præmier for Skrifter om denne Sag. Hans
tidlige Bortgang vakte Sorg i Landet. Medens hans Broder
Digteren begravedes i største Stilhed, fejredes O. C. W.s Minde ved
store Festligheder i Christiania, hans Ven Jonas Rein besang ham,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
