Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Westhovius, Willich, 1577-o. 1647, Forfatter - Westphal, Frederik Bernhard, 1804–44, Genre- og Historiemaler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
slaaet til Ridder og hædret med Titelen Comes palatinus. Fra
den Tid skriver han sig Willichius Westhovius de Westhofen, og
sine Skrifter ledsager han gjærne med sit Pegasusvaaben i
Træsnit med alle sine Titeler i Omskrift. Den praktiske Fordel havde
han af sine Udmærkelser, at han ogsaa her hjemme nød godt af
Adelens Særrettigheder. Et hædrende Hverv blev ham til Del,
da Christian IV 1615 satte ham til Hovmester for sin Søstersøn
Hertug Christian af Brunsvig, der opdroges i Danmark indtil
Slutningen af 1616. W. aflagdes herfor 1618 med et Kanonikat og et
Vikarie i Lund, hvortil senere kom et Vikarie i Roskilde. Han
maatte nu flytte til Lund, hvor han, saa vidt hans irritable Sind
tillod det, kunde føre et behageligt Liv med rigeligt Otium, i
Omgang med Herremænd og Præster, blandt disse især den lærde
Bertel Knudsen Aqvilonius; desuden stod han i Forbindelse med
flere af Tidens berømte lærde, f. Ex. Ole Worm. Efter at hans
Hustru var død 16. Juli 1623, giftede han sig 1626 med Mette, en
Datter af Landsdommer i Halland Bjørn Knudsen (Maaneskjold)
til Ettrup og Fru Bodil Axelsdatter (Baden), ved hvilket Ægteskab
han blev Ejer af Herregaarden Lyngerum (V. Gjønge Herred),
men for øvrigt kom ind i meget ubehagelige Familieforhold. Hun
døde 1633, og 1637 ægtede W. Anna Pøpping af en Patricierslægt
i Lybek. Krigsforhold og økonomiske Bekymringer gjorde hans
sidste Aar trange; han døde vistnok i Beg. af 1647. Det er som
frugtbar Latindigter, W. vandt sin lærde Samtids Anerkjendelse og
Beundring, hvad en Nutidslæser har ondt ved at forstaa; enkelte
Digte ere smukke, de fleste søgte og trivielle; mod hans Sprog
have Kjendere meget at indvende. Ogsaa som historisk Forfatter
forsøgte han sig, men hverken hans «Historia Canuti VI» eller
hans Stridsskrift mod Messenius naaede i Trykken.
Moller, Cimbria lit. I.
Wad, Rektorerne p. Herlufsholm S. 17 ff.
G. L. Wad.
Westphal, Frederik Bernhard, 1804-44, Genre- og Historiemaler,
var født i Byen Slesvig 5. Okt. 1804; hans Forældre
vare Tegnelærer og Avktionsforvalter Johan Gottlieb Reimar W. og
Sofie Elise Christiane f. Wieck. I en Alder af 17 Aar blev han
Elev af Kunstakademiet i Kjøbenhavn og udstillede allerede 1824
en Komposition, «Scene af Syndfloden» ; 1826 kom hans «Æneas
med sin Hustru og sit Barn søge at overtale Anchises til at
forlade Troja», men Aaret efter bosatte han sig i Slesvig, levede
der af at male Portrætter og foretog en Udenlandsrejse; til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
