Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wexels, Wilhelm Andreas, 1797–1866, Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Wexels, Wilhelm Andreas, 1797-1866, Præst, født i
Kjøbenhavn 29. Marts 1797 af Forældrene, den senere Administrator
ved Glasværkerne i Norge Frederik Nannestad W. (f. 1759 d. 1825)
og Bolette Cathrine f. Balling (f 1809). Student fra
Metropolitanskolen 1814 blev han indskreven ved Christiania Universitet, hvor
han 1818 fik theologisk Examen med Udmærkelse. Aaret efter
blev han Kateket ved vor Frelsers Kirke i Christiania, hvor han
forblev, fra 1846 som resid. Kapellan, til sin Død, 14. Maj 1866.
Sit Otium brugte han til Manuduktion og litterært Arbejde, medens
han i sin Forkyndelse stod Herrnhuterne nær indtil 1831, da han
skilte sig ganske fra dem og i sit Forfatterskab fremtraadte som
Tilhænger af Grundtvig, saaledes som denne maatte opfattes efter
1825. Kirkekampen i Danmark ved denne Tid havde en Gjenklang
i Christiania ved W.s Angreb paa N. Treschows Bog
«Kristendommens Aand». W. optraadte ikke her som Videnskabsmand,
men hans smaa Skrifter fik Betydning ved den Stilling, han indtog
over for de studerende og de yngre Præster. 1834 begyndte han
et «Tidsskrift for Kirkekrønnike og Theologi», der sluttede 1839,
efter at han havde begyndt paa en Forklaring over det nye
Testamentes Skrifter, der ved sin Klarhed og Opbyggelighed har været
til stor Velsignelse. Her havde han imidlertid udkastet en Brand
ved en uforsigtig Udtalelse om Mulighed af Omvendelse efter
Døden, der maatte vække Anstød hos de alvorlige Almuesmænd,
der havde deres Avtoriteter i Kingo og Pontoppidan. Anfaldene
paa W. bleve voldsomme, da Pontoppidans Forklaring, omarbejdet
af W. og 2 theologiske Professorer 1843, antydede den samme
Tanke, og W. fandt sig foranlediget til at udgive et større Skrift
«Aaben Erklæring til mine Medkristne» (1845), der blev meget
læst. Man vilde imidlertid ikke forstaa ham, og, W. har næppe
heller haft den rette Forstaaelse af den norske Almues Karakter
eller af Tidens Forhold: Bøndernes Opkomst i politisk og religiøs
Henseende.
W. var en Fredens og Kjærlighedens Mand, men fik mere
Strid end de fleste. Uafbrudt bekæmpet af de vakte Lægfolk
maatte han i Kamp med sine Venner C. U. Sundt (Afholdssagen)
og I. Hesselberg (Politik paa Prædikestolen) og endelig med J. S.
Welhaven, der havde forsøgt paa Omarbejdelse af gamle Salmer. W.
havde længe syslet med Forarbejder til en ny Salmebog og udgav
en saadan 1849. Den blev indført i Fængslerne, men videre kom
den ikke. W. har skrevet Salmer af ikke ringe Værd, men i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
