- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
495

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vibe, Ditlev, 1670–1731, Gehejmeraad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fader 1678 kaldtes til Kjøbenhavn for at lede Prins Frederiks
Opdragelse, ganske naturlig Kammerat med den næsten jævnaldrende
Tronfølger, et Forhold, der blev af afgjørende Betydning for hans
Livsbane. Medens det med rette kan bebrejdes Faderen, at han
ikke sørgede saa omhyggelig for Prinsens Undervisning, som han
burde, er der ikke Tvivl om, at han har søgt at udvikle sin Søns
Evner paa en saadan Maade, at han med Tiden vilde blive
skikket til de høje Embedsstillinger, som hans Fødsel og Forbindelser
gav ham al mulig Udsigt til. Af den Instrux, som medgaves V.s
Hovmester Daniel Muller (siden Borgmester i Lybek), da han som
Slutstenen paa sin Uddannelse tiltraadte den nødvendige Rejse til
fremmede Lande, fremgaar det, hvilken Vægt der blev lagt paa
de historiske og Statsvidenskaberne, kort sagt paa alt, hvad der
kunde danne den vordende Statsmand. Efter sin Hjemkomst blev
V. først 1695 ansat som Kammerjunker hos Prins Carl, hvem han
dog ikke ledsagede paa hans kort efter foretagne Udenlandsrejse,
og 1697 i lignende Stilling hos Kongen. S. A. ledsagede han
Chr. Siegfr. v. Plessen paa Ambassaden til Holland, hvor han
levede meget sammen med Chr. Sehested, med hvem han siden i
Livet skulde faa saa meget at gjøre. Næppe vare imidlertid
Christian V’s Øjne lukkede (Avg. 1699) og V.s Barndomsven kommen
paa Tronen, før han, knap 29 Aar gammel, hævedes op til det
høje administrative Embede som Oversekretær i Danske Kancelli,
hvilket han ledede i den lange Aarrække til 1721; som saadan
blev han 1718 Patron for Universitetet. I de den Gang jævnlig
til vigtige Raadslagninger sammenkaldte Kommissioner i Slottets
Raadstue havde V. Sæde i Aarene 1700-5; 1708 udnævnte Kongen
ham til Gehejmeraad, og kort efter optoges han i Gehejmekonseillet,
altsaa mellem Monarkens nærmeste Raadgivere eller Ministre, en
glimrende Stilling for den 38aarige Mand. Desuden var han 1714-21
Amtmand over Gottorp Amt. Allerede 1701 fik han Danebrogsordenen,
1716 Elefantordenen. Om end V. allerede før 1708 har
haft betydelig Indflydelse paa mange Anliggender i Kraft af den
Tillid, Kongen nærede til ham, er det dog først, efter at han er
kommen ind i Konseillet, at hans Stemme faar en afgjørende
Betydning for Ledelsen af Statens Politik udad til. Trods den
Forsigtighed, nogle af V.s samtidige tillægge ham, var han, da de
med Zar Peter, under V.s Fraværelse i Italien 1708-9 i Kongens
Følge, førte Underhandlinger ledede til Forbundet med Rusland
mod Sverige, ikke i Tvivl om, at Krigen mod denne gamle

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/18/0497.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free