Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vibe, Michael, 1627–90, Vicekansler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvem han efter et Fjerdingaars Ophold paa Breitenburg paa ny
begav sig udenlands, denne Gang til Nederlandene og Frankrig.
Ved Efterretningen om Christian Rantzaus Død (1663) vendte de
hjem til Holsten, og kort efter (April 1664) udnævnte Ditlev Rantzau,
nu Rigsgreve til Grevskabet Rantzau, V. til sin Raad og 5 Aar
efter til Bestyrer af Grevskabet. Henimod 40 Aar gammel giftede
V. sig 21. Juni 1667 med Margrethe Cathrine Reimers (f. 30. Marts
1643 d. 9. Jan. 1683), Datter af Inspektør paa Grevskabets Godser
Heinrich R. og Anna Hannemann. Ved hende blev han Fader
til 8 Børn, af hvilke Ditlev V. ovfr. er omtalt.
Gjennem Grevinde Rantzau, der stod i nøje Venskabsforhold
til Griffenfeld, kom V. i Forbindelse med denne Statsmand, med
hvem han derefter stadig korresponderede. Ad denne Vej blev
han dragen ind i Statstjenesten, hvortil en Mand med V.s
utvivlsomme Begavelse og Verdenskundskab maatte egne sig fortrinlig;
det første Skridt paa denne Bane gjorde han, da han 1673, uden
at opgive sit Forhold til Rantzau, blev Kancelliraad ved
Hertugdømmernes Regering i Glückstadt, og som saadan ledsagede han
1677 den holstenske Vicekansler Conrad Wasmer til den
nedersachsiske Kredsdag i Brunsvig. Imidlertid var det først efter
Griffenfelds Fald V. opnaaede en indflydelsesrigere Stilling, i det
han 1678 kaldtes til Kjøbenhavn for som Inspektør for den 7aarige
Prins Frederik (IV) at lede hans Opdragelse og Undervisning;
samtidig udnævntes han til Justitsraad. Hvem han kunde takke
for dette, kan kun gjættes; maaske begge hans gamle Elever, der
nu vare i høje Embedsstillinger. At V. passede til denne
ansvarsfulde Post, tør man ikke paastaa, i det mindste ikke, hvad
Undervisningen angik; thi, foruden at den lededes paa Tysk, var den i
flere Henseender mangelfuld, og kun ved sin Energi og kraftige
Vilje formaaede Prinsen senere nogenlunde at indhente det
forsømte. Men Kongen fandt i hvert Fald Behag i V., der i sin
Stilling daglig havde Lejlighed til at færdes i dennes Nærhed og
forstod at omgaas Majestæten paa en Maade, der tiltalte ham
højlig. Og Følgerne af den kongelige Gunst viste sig meget snart,
i det V. allerede 1679 fik fast Fod i Centraladministrationen som
Etatsraad og Kommerceraad; endnu inden Aarets Udgang
erhvervede han Vaabenbrev. De Forbindelser, som V. klogelig sluttede
med de Mænd, der paa de Tider især havde Kongens Øre –
A. L. Knuth, Biermann, Brandt m. Fl. – styrkede i den Grad
hans Position, at han 1680 optoges som Gehejmeraad i Konseillet;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
