Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vibe, Michael, 1627–90, Vicekansler - Vibe, Mikkel, 1565–1624, Handelsmand og Borgmester
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den haarde Medfart, som timedes Oluf Rosenkrantz (XIV, 277),
har man ogsaa villet tillægge V. en væsentlig Andel, i det han
derved paa ham fik hævnet den Vold, som Rosenkrantz’ Fader i
sin Tid havde øvet mod V.s Fader. Men det viser, hvilket haardt
og hævngjerrigt Sind man tillagde den Mand, der til Valgsprog
havde «Pietate et Justitia». At Beskyldningen for umaadeholden
Drik rammer V. som flere andre af Christian V’s Yndlinger, gjør
ham heller ikke sympathisk.
Geneal. og biogr. Archiv S. 91 ff.
Moller, Cimbria lit. II.
Universitetsprogram.
G. L. Wad.
Vibe, Mikkel, 1565-1624, Handelsmand og Borgmester, var
en Bondesøn fra Legaard ved Holstebro. Efter Faderens tidlige
Død kom han i Huset hos en Farbroder, der var Præst i Tyregod,
kom siden i en Skrive- og Regneskole i Viborg og derpaa i
Tjeneste hos Livlægen Dr. Peder Sørensen, af hvem han efter
3 Aars Forløb anbefaledes til Lægens Broder, der var Tolder i
Norge. Her fik han nogen Indsigt i Handelsvæsen, hvortil han
af Naturen synes at have været i en sjælden Grad anlagt.
Derpaa kom han i Tjeneste hos Borgmester Marcus Hess i
Kjøbenhavn, der var en driftig Handelsmand (VII, 428), som benyttede
V. ved Handelsrejser til Spanien og England. Siden gjorde han
for egen Regning lignende Rejser til forskjellige af Evropas
vigtigste Handelsstæder i Vest og Øst. Hjemkommen tog han 1593
Borgerskab i Kjøbenhavn og blev i Tidens Løb en af Hovedstadens
største og driftigste Handelsmænd – vistnok den største i
sin Tid. Fra 1602 var han tillige Raadmand og fra 1609 en af
Stadens Borgmestre.
Det er vanskeligt i korte Træk at give en Forestilling om V.s
store Handels- og Rederibedrift, som han drev i Forening med
sin Broder, Christen V., saa længe denne levede (d. 1605), og siden
i Forbindelse med mange andre af den Tids foretagsomme
Handelsmænd, særlig Svigersønnen Thomas Lorck (X, 373). Han
leverede Varer til Hoffets Forbrug og forsynede Norge med
Kornvarer. Hans Skibe besejlede Nordlandene og Island og drev
Hvalfangst under Finmarken og Grønland. Oftere led han Tab,
naar Skibene opbragtes af fremmede Kapere; men han lod sig
ikke skræmme; havde vel endog selv Kapere i Søen. Hos
Regeringen stod V. højt; en Mand som Statholderen i Kjøbenhavn,
Rigsraad Breide Rantzau, var Deltager i flere af hans
Foretagen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>