- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
515

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Viborg, Erik Nissen, 1759–1822, Veterinær og Botaniker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fader, Carl V,, var Præst. Moderen hed Marie Sophie f. Friis.
Han var den yngste af 5 Søskende og blev undervist i Hjemmet
af sin Fader, der 1777 dimitterede ham til Kjøbenhavns Universitet.
I Begyndelsen studerede han Theologi og lagde sig med Iver efter
orientalske Sprog, men «af Frygt for ikke at blive en god
Religionstaler» forlod han efter 3 Aars Forløb Theologien og kastede
sig over Studiet af «fysiske, mathematiske og naturhistoriske
Videnskaber». Fra Hjemmet fik han kun ringe Understøttelse, saa at
han i hele sin Studietid maatte erhverve sit Udkomme ved
Undervisning. De naturvidenskabelige Studier bragte harn i Forbindelse
med Abildgaard, der opfordrede den «raske, flittige og
fordomsfrie» unge Mand til at lægge sig efter Veterinærvidenskaben.
Efter at have studeret omtrent 1 Aar ved Veterinærskolen blev
han 1. Marts 1783 ansat som Lektor (Hjælpelærer) ved samme
med en Løn af 200 Rdl. S. A. vandt han Videnskabernes
Selskabs Guldmedaille for en latinsk Afhandling om Eudiometrien
(Methoder til Undersøgelse af Luftens Renhed og Sundhed), og
uagtet han endnu ikke havde offentliggjort noget botanisk Arbejde,
blev han – ligeledes 1783 – ved M. Vahls Afgang ansat som
Lektor ved den botaniske Have (Løn 200 Rdl.). Hans
Virksomhed var saaledes fra først af delt mellem Botanikken og
Veterinærvæsenet, og efter hans litterære Arbejder at dømme maa man
nærmest tro, at hin i de første Aar har optaget ham mest. I 1787
vandt han Videnskabernes Selskabs Pris saa vel for en Afhandling
om Bygget som for en om Sandvæxterne, hvorom han 1788 paa
kongelig Befaling udgav et Skrift til Brug for Klitbeboerne. Samme
Aar skrev han ogsaa om Taxens giftige Virkning paa Husdyrene.
Carl Viborg (s. ovfr.) siger, at Botanikken stedse hørte til E. V.s
kæreste Studier, og uagtet han ikke har ydet noget betydeligt
paa det egentlig videnskabelige Omraade, maa han dog have nydt
en ikke ringe Anseelse som Botaniker, i det han efter Rottbøls
Død 1797 endog med Forbigaaelse af M. Vahl blev udnævnt til
Professor i Botanik ved Universitetet, en Stilling, han beklædte til
1801. I 1798 blev han Meddirektør af den botaniske Have. Han
holdt ogsaa Forelæsninger over Forstbotanik. Det var aabenbart
den økonomiske Botanik, der havde hans Hovedinteresse; han
vedblev lige til sine sidste Aar at gjøre Studier herover, og han har
offentliggjort en Mængde Afhandlinger om forskjellige Planters
Betydning som Fodermidler, Lægemidler eller som Gifte. Han
arbejdede ivrig for at fremme Piledyrkning, udgav 1800 en større,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/18/0517.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free