- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
518

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Viborg, Erik Nissen, 1759–1822, Veterinær og Botaniker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Navn, og paa de indre Sygdommes Omraade have navnlig hans
Studier over Snive og Kværke været af stor og blivende
Betydning. Hans Arbejde herover fremkom først i «Abhandlungen für
Thierärzte» 1797 og 1802 og dernæst paa Dansk 1801 (Kort
Efterretning om Snive, Kværke og Hestekopper (ɔ: Springorm). Han
hævder her Identiteten af Snive og Springorm og Smitsomheden
af Snive og Kværke, dog mener han ikke, at disse Sygdomme
altid skyldes Smitte. For Snives og Springorms Vedkommende ere
samme Anskuelser dog allerede fremsatte af Abildgaard i hans
«Heste- og Kvæglæge» samt i Forslag til Snivens Bekæmpelse (jvfr.
Bagge: Snivesygdommen i Danmark S. 6). Om det end saaledes
maa siges, at V. væsentlig har bygget paa Abildgaards Ideer, ere
hans grundige experimentelle Undersøgelser dog højst værdifulde
og beundringsværdige. Erkjendelsen af Snivens Smitsomhed har
været af overordentlig Betydning, i det den har fremkaldt
Foranstaltninger, der i høj Grad have tjent til at holde denne farlige
Hestesygdom i Ave.

Som Leder af Veterinærskolen var V. vistnok i det væsentlige
heldig. Han arbejdede ivrig og med Held for dens Udvidelse
og Forbedringen af dens Lokaliteter og Hjælpemidler. Paa
Undervisningens Omraade synes han at have fortsat den gode Tradition
fra Abildgaards Dage, der navnlig gik ud paa at danne dygtige
praktiske Dyrlæger. Skolen nød da ogsaa i hans Tid stor
Anseelse, og ikke faa Udlændinger studerede i kortere eller længere
Tid ved den. Mindst heldig var han vistnok i Valget af sine
Medlærere, i det han foruden sin Brodersøn Carl V. tillige fik
ansat dennes Broder Erik Rasmus V., der synes at have været
temmelig ubrugelig. Da Carl V. senere ligeledes omgav sig med
2 nære Slægtninge, hans Søstersønner With og Tscherning, ligger
det nær at tro, at Omsorgen for Familiens Forsørgelse har spillet
en vel stor Rolle i den Viborgske Slægt. Man maa dog ved
Bedømmelsen af dette Forhold ikke undlade at tage i Betragtning,
at E. V. havde opdraget 3 af de nævnte Neveuer, som om de vare
hans Børn, og derfor nok kunde føle et særligt Kald til at sørge
for deres Fremtid.

V. udfoldede en meget stor Virksomhed paa mangfoldige
Omraader. Hans Interesse for det almennyttige bragte ham til
energisk at bekæmpe Fordommen mod Spisning af Hestekjød, og han
lod selv det første Hesteslagteri indrette i Kjøbenhavn. Han skrev
1810 en længere Afhandling om «spiseligt Kjød», men her

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/18/0520.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free