Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Viborg, Erik Nissen, 1759–1822, Veterinær og Botaniker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gjennemførelse af de Abildgaardske Forskrifter lykkedes det ham snart at
kvæle Sygdommen og afvende denne truende Landeplage.
I det videnskabelige Liv her hjemme spillede V. en ret
betydelig Rolle. Mange af hans Arbejder ere fremkomne som
Meddelelser i det kongl. medicinske Selskab, der 1819 valgte ham til
Æresmedlem. Han var en af Stifterne af det Classenske
Litteraturselskab for Læger og Medlem af dets Direktion.
Videnskabernes Selskab valgte ham 1815 til Arkivar. Hans Anseelse i
Udlandet medførte, at han blev Medlem af 20 mer eller mindre
betydelige, fremmede videnskabelige eller økonomiske Selskaber. Allerede
1792 sendte Universitetet i Kiel ham Diplom som Dr. med. 1812
blev han Justitsraad, 1815 virkelig Etatsraad.
V. besad fra sin Ungdom et kraftigt Legeme og et godt
Helbred, og hans Flid, Udholdenhed og Arbejdsevne vare særdeles
store. Som 50aarig begyndte han at skrante og led siden jævnlig
af Stensmerter, men først efter en langvarig «Slimfeber» i 1817
tog hans Kræfter kjendelig af. Hans Arbejdsiver formindskedes,
dog ikke, men paa en Rejse i Jylland fik han 1819 et apoplektisk
Anfald, der næste Aar fulgtes af et nyt, som næsten lammede
begge Sider af Legemet. Han beholdt dog Evnen til at skrive,
og i de følgende 2 Aar skrev og udgav han flere Arbejder. Efter
et tredje Anfald i Marts 1822 førte han kun en vegeterende
Tilværelse, hvorfra Døden befriede ham 25. Sept. 1822. Han blev
efter sit Ønske begravet i Skolens Medicinalhave paa Amager, og
paa Graven rejste Elever og Venner et smukt Monument, udført
efter Tegning af Hetsch og med Indskrift af Molbech. Det findes
nu paa Holmens Kirkegaard.
Over V.s Karakter er der fældet ugunstige Domme. J. V.
Neergaard hadede ham, og forskjellige Botanikere kunde ikke lide ham.
Neergaard kunde ikke bedømme ham upartisk, da V. fordrev ham
fra den Skole, som han elskede, men en ung svensk Mediciner,
Rohm, der 1801 studerede ved Skolen, udtaler i Breve til
Florman i Lund en Dom, der ikke er meget forskjellig fra
Neergaards. Det tør da nok antages, at V.s Færd i den bekjendte
Strid med Neergaard ikke har været nobel. Carl V. siger, at
Onkelen «ikke var af de Mænd, der havde eller kunde have
mange saakaldte Venner. Han gik dertil for meget uden for den
banede Vej, var for bestemt i sine Beslutninger og havde for
megen Fasthed og Kraft til at udføre disse, for at han ikke derved
skulde have saaret manges Egenkjærlighed og traadt andres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
