- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
522

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Viborg, Hans Jensen, 1618–82, Præst - Viborg, Jens Pedersen, o. 1500–81, Prælat

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Dagen, fik han 1641 Stipendium til at fortsætte sine Studier i
Wittenberg. Den ulykkelige Krig med Sverige, hvori Danmark var
bleven indviklet, nødte ham 1644 til at vende tilbage til Kjøbenhavn,
hvor det overdroges ham at holde filosofiske Kollegier. Siden var
han i i Aar Kommunitetsprovst og extraordinær Professor poéseos.
1647 blev han Konrektor ved Kjøbenhavns Skole, hvor hans siden
navnkundige Discipel Peter Schumacher sluttede sig til ham med
stor Hengivenhed. Det var stærkt paa Bane, at han skulde være
Slotspræst eller Professor i Græsk; men deraf blev der dog ikke
noget. Derimod beskikkedes han 1649 til Kannik og Sognepræst
ved Domkirken i Lund. Til den derværende Biskop, P. P. Vinstrup,
stod V. oprindelig i et godt Forhold; men da han tog Forargelse af,
at Biskoppens Hustru en Søndag Eftermiddag gjorde en Lysttur ud
paa Landet, og udtalte dette paa en stødende Maade, ja endog
bragte det paa Prædikestolen, var Freden ude, og da desuden andre
Stridspunkter kom til, blev Forholdet mellem V. og den myndige
Biskop meget slet. Efter en 4aarig forargelig Strid kom Sagen 1655
for Herredagen, hvor den efter lang Forhandling «blev skaaren tvært
over». Det var først paatænkt at forsætte V. til Them i Jylland; men
han fik det dog forandret til Stege paa Møen, hvor han siden blev
Øens Provst. Han døde 10. Okt. 1682. – V. er Forfatter af en Del
filosofiske og theologiske Afhandlinger. Da hans gamle Discipel
P. Resen samlede Bidrag til sin «Atlas Danicus», forfattede V. en
(utrykt) latinsk Beskrivelse af Møen, senere af J. With o. 1701
oversat paa Dansk, men først udgiven 1902 (af J. K. Jensen). –
1650 havde V. ægtet Cathrine Nielsdatter, Enke efter hans Formand
i Lund, M. Niels Bentzen.

Worm, Lex. o. lærde Mænd II.
Cawallin, Lunds Stifts Herdaminne I, 221.
Kirkehist. Saml. 4. R. III, 195 ff.
Chr. IV’s Breve VI, 259.

H. F. Rørdam.


Viborg, Jens Pedersen, o.1500-81, Prælat, var vistnok
født i Viborg, men senere i hele sit Liv knyttet til Domkirken i
Ribe, hvor han 1527 eller 1528 blev Kannik. Siden blev han
Kansler hos Biskop Iver Munk, hvorfor han, endnu længe efter at
dette Forhold var ophørt, i daglig Tale kaldtes Jens Kansler.
Dette Forhold til Biskoppen førte til, at han fik flere gejstlige
Forleninger; men da han vistnok har skjønnet, hvor Udviklingen
bar hen, begav han sig 1535 til Wittenberg. Her tog han Aaret
efter Bakkalavrgraden og i Jan. 1537 Magistergraden. Kort efter
at han havde faaet dette Lærdomsstempel, begav han sig hjem,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/18/0524.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free