- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
529

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - van Wick (Wyck), Johan Classzen, –1600-, Maler - Vidalin, Geir, 1762–1823, Biskop

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1604 til sin Død paa Frederiksborg, hvor han dels udførte bibelske
Stykker, som Salomons Kroning og Dronningen af Sabas Besøg,
dels stafferede og malede adskillige Lofter. Samtidig gjorde han
til Frederiksborg og Kronborg en stor Mængde «Patroner»,
malede Kartoner til Tapeter, der vævedes i Væveriet i Tugthuset ved
Helligaandskirken eller sendtes til Holland. W. boede i
Kjøbenhavn, hvor der paa Raadhuset fandtes en af ham 1610 tegnet
«Delineation» af Byen, et smukt og nøjagtigt Fugleperspektiv,
stukket af Johan Diderichsen. – Han var gift med Voldborg
Hansdatter, der nævnes som Enke 10. Dec. 1613.

M. Mackeprang.


Vidalin, Geir, 1762-1823, Biskop, var Søn af Sognepræst
Jón Jónsson V. og Sigríður Magnúsdatter og fødtes 26. Okt. 1762
(el. 27. Okt. 1761?) i Laufás i Nordisland, hvor Faderen var Præst,
men antoges som Plejesøn af en nærboende Bonde, og allerede i
sit 6. Aar mistede han sine Forældre. Fra Latinskolen paa Holar
sendtes han til videre Uddannelse til Kjøbenhavn, lod sig her
privat dimittere 1781, underkastede sig filologisk Embedsexamen
1784 og forberedte sig derefter, samtidig med at han manuducerede
i Filosofi og Mathematik, til theologisk Embedsexamen, som han
bestod 1789, ligesom sin tidligere Examen med et fortrinligt
Resultat. Forsynet med en Anbefaling fra Regeringen vendte han
tilbage til Island, hvor han 1791 udnævntes til Domkirkepræst i
Reykjavik og 1797 til Biskop i Skalholt; ved Foreningen af
Bispedømmerne Skalholt og Holar blev han 1801 Biskop over hele Island.
Han flyttede 1806 til Reykjavik fra den nærliggende Gaard
Lambastaðir, hvor han indtil da havde boet. V. var en velbegavet og
kundskabsrig Mand, men uden Drift til litterær Virksomhed. Han
besørgede sammen med Justitiarius M. Stephensen (XVI, 412 ff.)
den 1801 udgivne Salmebog og har oversat de tre første Evangelier.
Et i Sig. Pjeturssons (XII, 134) efterladte Digte optaget lille
Skuespil «Brandur» skyldes ham. V. var en livsglad og godmodig
Mand, men uvirksom og besværet af Fedme, saa at han under sin
hele Embedstid saa godt som ikke visiterede i sit Stift. V., som
1792 havde ægtet sin Formands Enke, Sigriður Halldórsdatter, døde
20. Sept. 1823.

Thaarup, Fædrenelandsk Nekrolog 1821-26.
P. Pétursson, Hist. ecclesiast. Isl. S. 502 f.
Espolin, Árbækur Íslands.
J. Thorkelsson, Saga Jörundar hundadagskóngs.

Kr. Kaalund.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/18/0531.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free