Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wiedewelt, Johannes, 1731–1802, Billedhugger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er han dog begyndt at arbejde paa egen Haand og har naaet
Resultater, der maa have vakt en vis Opmærksomhed; saa meget
vides i alt Fald, at den unge Kunstner allerede i Foraaret 1750
havde modelleret og faaet støbt i Tin to smaa Buster,
forestillende Kong Frederik V og Dronning Louise, og at disse Arbejder
bleve overrakte de høje Herskaber og betalte med 120 Daler.
Stort mere end denne Sum har W. næppe haft til Raadighed,
da han et Par Maaneder senere gav sig ud paa en større
Studierejse. Over Hamborg drog han til Rouen og naaede i
Begyndelsen af Avgust Paris, hvor han ikke længe efter havde det Held
at gjøre Bekjendtskab med den danske Legationssekretær ved det
franske Hof, Justitsraad Wasserschlebe. Denne blev ham en
værdifuld Støtte, i det han først skaffede sin unge Landsmand Optagelse
i den ansete Billedhugger G. Coustou den yngres Atelier og senere
formaaede Kong Frederik til at yde ham en aarlig Understøttelse,
foreløbig paa 2 Aar og paa 200 Rigsdaler d. K. aarlig; senere blev
Summen forhøjet til det dobbelte. Hos Coustou indtog W. en Stilling
dels som Elev, dels som Medhjælper, og var i den sidste Egenskab
højt skattet af Mesteren, hvem han stod bi med Marmorhugningen;
det viste sig ogsaa, da W. udtalte sit Ønske om at rejse til Italien,
at Coustou søgte at holde ham tilbage ved at forestille ham, at
han, om han blev i Paris, ved hvis Akademi han havde vundet en
Sølvmedaille, endnu et Aar (hele Aaret 1754), vilde kunne gjøre
sig Haab om at opnaa Akademiets store Rejsestipendium. Hertil
synes W. imidlertid kun at have fæstet ringe Lid, og tilmed stod
det ham vistnok klart, at han i det franske Atelier ikke lærte
andet godt end at hugge i Marmor. Han skilte sig da fra Coustou,
studerede endnu en kort Tid paa egen Haand i Paris og begav
sig saa, i Maj 1754, over Lyon, Marseille og Civitavecchia til Rom.
Fra Wasserschlebe havde W. Anbefalingsbreve med til
Direktøren for det franske Akademi i Rom, Professor Natoire, der tog
venlig imod ham, og gjennem hvem han blev kjendt med
adskillige andre franske Kunstnere; til hans Omgangskreds kom ogsaa
andre fremmede Mestre til at høre, saaledes Tyskeren Rafael
Mengs og Italieneren Pompeo Battoni. Af ganske særlig
Betydning for ham blev dog fremfor alt det nære Venskabsforhold,
hvori han kom til at staa til den fremragende tyske Arkæolog og
Kunstgransker Winckelmann, Grundlæggeren af den nyere Tids
Antikstudium. Sammen studerede Winckelmann og W. hvad der
paa den Tid fandtes i Rom af Oldtidens Billedhuggerarbejder, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
