Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vigfússon, Guðbrandur, 1827–89, nordisk Filolog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sig ved fyldigt Indhold, støttet til Fortroligheden med Islandsk
som levende Sprog. G. V.s personlige Andel i Arbejdet og det
modtagne Materiales Ufuldstændighed er fra engelsk Side stærkt
fremhævet; at i alt Fald en Del af dette (Artikler af K. Gíslason)
har været fuldt tilfredsstillende, er dog senere oplyst. I Oxford
fik G. V. 1871 Plads paa Christ Church College og blev Master of
Arts; her traadte han i Forbindelse med Kollegiets juridiske
Lektor F, York Powell, som fra nu af blev hans stadige Medarbejder,
hvem navnlig Formen i de til Udgaverne knyttede engelske
Redegjørelser skyldes. Saaledes udkom 1878 «Sturlunga saga» I-II
med udførlige «Prolegomena», som i Virkeligheden behandle hele
den islandsk-norske Oldlitteratur og give dennes Historie, 1883
«Corpus poeticum Boreale» I-II, omfattende hele den oldnordiske
poetiske Litteratur, med udførlige Exkurser over Litteraturhistorie
og Antikviteter; en tilsvarende Samling af den islandske
Oldlitteraturs vigtigste prosaiske Værker var derefter paatænkt. Af mindre
Arbejder havde G. V. og F. Y. Powell desuden 1879 udgivet en
Samling islandske Læsestykker («Reader») og 1886 nogle
litterærhistoriske Afhandlinger under Titel «Grimm Centenary». Allerede
kort efter Ordbogens Afslutning havde G. V. for de paa offentlig
Bekostning udgivne britiske middelalderlige Kildeskrifter paabegyndt
en Udgave af de nordiske Kilder til Englands Historie, men dette
Arbejde udkom først 1887 under Titel af «Icelandic Sagas» I-II.
G. V., for hvem der 1884 var bleven oprettet en extraordinær
Professur i Islandsk ved Oxford Universitet, angrebes i Efteraaret
1888 af en Leverkræft, som 31. Januar 1889 medførte hans Uød.
Han var ugift. Ved Jubelfesten 1877 var han bleven udnævnt til
Æresdoktor i Filosofi ved Upsala Universitet.
G. V. var afgjort Realfilolog og ingen Ynder af sproglig-grammatiske
Specialundersøgelser. Hans Hukommelse omfattede
hele den islandske Litteratur, og han var fortrolig med alle sit
Hjemlands Traditioner og Samfundsforhold; hans Iderigdom og
dristige Hypoteser gjør hans Fremstilling vækkende og interessant,
men hans Arbejdsmaade kan ikke frikjendes for Flygtighed og
Mangel paa Methode, og med Aarene viser sig en tiltagende
Vilkaarlighed i Stoffets Behandling, i hvilken Henseende hans
mangeaarige Ophold i England, fjærnt fra Studiefæller og videnskabelige
Samlinger, ikke har været heldigt. Særlig grelt fremtræde disse
Mangler i «Corpus poeticum Boreale». Fremhæves maa, at G. V.,
som allerede i sine første Arbejder stærkt havde betonet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
