- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen /
578

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wiinholt, Claus Edvard, 1777–1833, Forstmand - Wilckens, Jan, –1692, hollandsk Billedhugger - Wilde, Otto Alexander Klemme, 1815–96, Søofficer, Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Stilling fratraadte han 1816 med de bedste Vidnesbyrd for sin
Embedsførelse og blev derefter Overførster paa Frijsenborg. I denne
Stilling døde han 12. Sept. 1833; 1829 var han bleven udnævnt til
virkelig Justitsraad. W. var en dygtig og virksom Forstmand, der
har skrevet om Skovbrug, Hedeplantning og Kulbrænding af Tørv.
25. Okt. 1804 ægtede han Dorthea Marie Neergaard (f. 1782 d. 1842),
Datter af Peter N., Forpagter paa Høvdingsgaard og Lilliendal.

Erslew, Forf. Lex.
A. Oppermann, Bidrag t. d. danske Skovbrugs Hist.

A. Oppermann.


Wilckens, Jan, -1692, hollandsk Billedhugger.
J. W. van Verelt arbejdede i Aarene 1681-92 for det danske Hof og har
øjensynlig været yndet af Christian V, der lod hans Portræt male.
Navnlig var han sysselsat med Istandsættelsen af det 1665 afbrændte
Avdienshus paa Frederiksborg, hvor det smukke Stukloft i
Galleriet er hans Værk (1683-84). Efter Tidens Skik arbejdede han i
saa forskjellige Materialer som Marmor, Vox og Elfenben, i hvilket
han har udført et paa Rosenborg opbevaret pragtfuldt Krus med
et Bacchustog; et Billede i samme Samling, der efter Traditionen
er malet efter hans Død, viser ham holdende sit Krus frem til
Beskuelse og Beundring. I det sidste Aar af sit Liv var han
beskæftiget paa Koldinghus, og da han her efter en Ordstrid havde saaret
en af sine Svende dødelig, tog han sig selv af Dage, 21. April 1692.
Han var ugift.

Illustr. Tid. XXXIV Nr. 22.

M. Mackeprang.


Wilde, Otto Alexander Klemme, 1815-96, Søofficer, Forfatter,
Søn af Kommandørkapitajn, Toldinspektør Tevis W. og
Catharina Margretha f. Mathiessen, fødtes 5. Avg. 1815 i Nyborg,
blev 1827 Kadet og 1837 Sekondlieutenant i Søetaten. Han gjorde
1838 Tjeneste paa Fregatten «Rota», der hjembragte Thorvaldsens
Billedhuggerarbejder, og gik 1839 til Vestindien med
Orlogsbriggen «Mercurius». 1847 blev han Premierlieutenant, under Krigen
1848-50 udkommanderedes han med Fregatten «Bellona», var
Chef for Damperen «Slesvig», der skulde overføre en Bataillon til
Helgenæs, og gjorde Tjeneste paa «Hertha» og Korvetten
«Najaden». 1855 udnævntes han til Kapitajnlieutenant og Adjudant hos
Flaadeinspektøren og blev 1866 kongevalgt Medlem af Kjøbenhavns
Havneraad. 1860 valgtes han til Folketingsmand for Frederiksborg
Amts 5. Valgkreds, men Valget erklæredes ugyldigt af Folketinget.
1868 forlod han aktiv Tjeneste og fik 1874 Karakter af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/18/0580.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free