Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vilhelm, Hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg, 1785–1831 - Vilhelm, Prins af Glucksborg, 1816–93
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
viljekraftig Personlighed. Han nød megen Anseelse som Officer og
havde en god Forstaaelse af ydre og indre Politik. Skjønt han
saa klarere end sin kongelige Svoger, hvis Anskuelser han ikke
altid billigede, støttede han ham altid loyalt, og skjønt han var
tysk født og opdragen, omfattede han med Kjærlighed og
Forstaaelse dansk Sprog og Aandsliv. Han var en fortræffelig
Familiefader, der med Alvor og Omhu opdrog sine 10 Børn, af hvilke
Danmarks senere Konge Christian IX var det sjetteældste.
C. Th. Sørensen, Kampen om Norge.
Medd. fra Krigsark. II-IX.
Museum 1890 S. 128.
Conrad Greve af Rantzau-Breitenburgs Erindr., udg. af L. Bobé, (1900) S. 8.
A. Tuxen.
Vilhelm, Prins af Glücksborg, 1816-93, den foregaaendes
3. Søn og ældre Broder til Kong Christian IX, var født paa
Gottorp Slot 10. April 1816. 1833 blev han Kapitajn i det danske
Artilleri, men traadte 2 Aar efter i Østerrigsk Tjeneste som
Ritmester ved 9. Husarregiment. 1844 blev han Major og deltog
under det italienske Felttog 1848 i Slagene ved Sommacampagna
og Custozza. Han udmærkede sig her som en dristig og energisk
Rytterfører, særlig ved Indtagelsen af Milano. I det paafølgende
Felttog i Ungarn var han ligeledes en virksom Deltager, kæmpede
ved Komorn og Temesvar og vandt Ry ved sine dristige
Rekognosceringer. I dette Felttog blev han syv Gange saaret. 1849
blev han Oberstlieutenant ved 8. Kyrasserregiment og deltog 1851
efter det slesvig-holstenske Oprørs Undertrykkelse i Besættelsen af
Hertugdømmet Holsten som Chef for en Østerrigsk Kavalleribrigade,
ved hvilken Lejlighed han blev Elefantridder. Efter at han 1854
var avanceret til Generalmajor og Brigadekommandør, deltog han
1859 i Krigen i Italien, udviste særlig Tapperhed i Slaget ved
Solferino og blev 1860 Æreschef for Infanteriregimentet Nr. 40,
«Prinz Holstein». 1862 blev han Feltmarskallieutenant og
Kommandant for Kavalleridivisionen i Galizien, men da Østerrig 1864
paaførte Danmark Krig, tog Prinsen Orlov og boede i Schweits,
saa længe Krigen varede, blev efter sin Tilbagekomst Chef for
10. Division og deltog 1866 med denne i Slagene ved Nachod og
Skalitz. I det afgjørende Slag ved Königgrätz frelste han den
tilbagevigende østerrigske Hær ved et tappert, med store Tab
forbundet Modangreb. 1869 opgav han Tjenesten og tog 1874
Ophold i Danmark, hvor han 1858 var bleven Generalmajor og 1865
Generallieutenant. 1879 udnævntes han til østerrigsk General af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
