Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vilhelm, o. 1127–1203, Abbed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Landsmænd dog snart tilbage, og Absalon maatte bruge al sin
Veltalenhed for at hindre V. i at følge efter. Faa Eskilsø døjede V.
alskens Nød og Modgang. Klosteret var fattigt, Sulten pinte, og
«der truede Farer fra Havet». Harmfulde over V.s Strænghed og
hans Anvendelse af Grøntspiser modarbejdede Kannikerne ham,
hvor de kunde, ja tænkte endog paa at sælge ham til Venderne
eller slaa ham ihjel. Det blev da nødvendigt at vælge et bedre
Sted. Absalon havde imidlertid skjænket Eskilsø Kloster anseligt
Jordegods, frem for alt Tjæreby i Nordsjælland med Kirken dér.
Did flyttedes nu Klosteret og kaldtes Æbelholt (o. 1175). Her
fik V. bedre Kaar. Ved store Gaver, især fra Absalon, der indtil
sin Død aarlig betænkte sin Ven, blev Æbelholt et af Danmarks
største Klostre, Ejer af vidtstrakt Gods, husende 25 Kanniker
og i Stand til daglig at bespise 100 fattige. Slig Godgjørenhed
grænsede til Letsindighed; men kom V. i Nød – som i 1196, da
Kannikerne maatte nøjes med Vand og næsten uspiseligt Brød –,
tyede han til Absalon eller til sin fordums Discipel Peder Sunesen,
og gjorde de en Gang imellem Vanskeligheder, mindede V. om
alt, hvad han havde givet Afkald paa for at gaa til Danmark, og
truede med at drage hjem, og saa maatte Prælaterne ud med
Gods, Penge eller Tiender til Klosteret.
Til Gjengjæld var V. Absalon en trofast Hjælper. Skjønt
Kirkeretten var haardt krænket ved Biskop Valdemars Fængsling,
stillede V. sig her paa Absalons og Kronens Side, ja skrev endog
et myndigt og indtrængende Brev til Paven om at afsætte den
formastelige Bisp. Tilmed var V. et vigtigt Bindeled i den væsentlig af
Absalon grundlagte Kulturforbindelse mellem Frankrig og Danmark;
han brevvexlede da ogsaa med den berømte Abbed Stephan i
Genoveva-Klosteret (senere Biskop i Tournai) og andre Landsmænd.
Mindre heldig var han, da han virkede for at udstrække
Forbindelsen til politiske Omraader. Med sædvanlig Ildfuldhed talte han
for Ægteskabet mellem Philip August og Prinsesse Ingeborg (VIII,
279); denne Pagt vilde efter hans Skjøn sikre Danmark en mægtig
Forbundsfælle mod den tyske Kejser. Selv var han i den
Sendefærd, der fulgte Ingeborg til Frankrig (1193), og i et Brev til Kong
Knud betegnede han overmodig Brylluppet i Amiens som sit Værk.
Ydmygelsen kom brat, da Philip August forskød Ingeborg og sendte
hendes Følge ud af Landet. I sine Breve trøstede V. nu den
danske Kongedatter, saa godt han kunde, og han kæmpede for at
skaffe hende Ret. Saaledes forfattede han den Slægttavle, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
