Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Willemoes, Peter, 1783–1808, Søofficer - Villumsen, Hans, –1671, Generalproviantmester, Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
473) 22. Marts, hvor W. var Chefens Adjudant, fandt den unge
Lieutenant, truffet i Hovedet af en Kugle, Heltedøden tillige med
mange af sine Skibsfæller. Sammen med disse jordedes han paa
Oddens Kirkegaard, hvor Sølieutenantselskabet 1883 har rejst et
Monument for de faldne.
O. Lütken, Peter Willemoës.
Chr. Bruun, Admiral Lord Nelson og Peter Willemoës.
A. Larsen, Dansk-norske Heltehist. 1700-1814.
C. With.
Villumsen, Hans, –1671, Generalproviantmester, Forfatter,
var en Søn af Villum Lucassen, Raadmand i Odense (d. 12. Jan.
1617), og Hustru Barbara Arntsdatter (d. 5. Juni 1643). Forældrene
vare fra Holland, men maatte under Urolighederne der søge et
nyt Hjem og havde, vistnok ved Handel, vundet en god Stilling
i Odense. De havde en talrig Børneflok, hvoraf flere ved
Giftermaal knyttedes til ansete Patricierslægter i denne By (XI, 506).
H. V. boede efter Faderens Død hos Moderen og har formodentlig,
da han voxede til, fortsat Forretningen. I ethvert Tilfælde
blev han en velhavende Mand, der i Krigstiden 1643-45 og
1658-60 kunde gjøre Regeringen betydelige Forstrækninger,
hvorfor der blev udlagt ham Krongods rundt omkring i Landet, men
særlig i Fyn, hvor han bl. a. fik det Gods, der tidligere havde
hørt til det gamle Prælatur Assens eller Tofte Provsti. Det var
navnlig i den H. V. tildelte Stilling som Generalproviantmester
i Fyn, at han forstod at berige sig og at samle Gods; men
det var paa en Tid, da Jordegods ikke var meget værdt, i det
Udbyttet ofte næppe kunde dække Skatternes Beløb. V. døde
ugift 27. Okt. 1671. Siden bleve hans Arvinger dragne til
Regnskab af den i Christian V’s Tid nedsatte store Revisionskommission
og dømte til at udlevere alt det til V. for hans ofte slet
hjemlede Fordringer udlagte Gods og dertil en meget betydelig
Pengesum. Ved deres gode Forbindelser og en stærk og
udholdende Paakaldelse af den kongl. Naade slap de dog forholdsvis
godt derfra. – Under sine Finansoperationer havde V. fundet
Tid til at sysle med Poesien; han fik dog ikke noget udgivet, og
det meste af hans Forfatterskab gik til Grunde med Resens
Bibliothek i Hovedstadens store Brand 1728; dog er i Haandskrift
bevaret hans metriske Bearbejdelse af Davids Salmer, der vidner
om, at han har haft et for hin Tid betydeligt Herredømme over
den poetiske Form. O. Borch betegner ham som «graviter disertus».
Bloch, Den fyenske Geistligh. Hist. I, 309 f.
Rørdam, Arrebos Levnet I, 234 f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
