Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wilster, Christian Frederik Emil, 1797–1840, Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
rolige Skygge». Men mod den exklusive Selvfølelse i Linjerne
«Herrer vi ere i Aandernes Rige» udtalte W. sig og bemærkede,
at de «altid synges med lydeligst Røst af de maadeligste
Studenter».
Sin egen Digtning satte W. ikke højt. Han mente, at hans
Talent for Poesien var underordnet, og baade hans Produktions
ringe Omfang og dens lidet fremtrædende Personlighedspræg give
hans beskedne Værdsættelse Ret. Den rummes i tre Smaabind
«Digtninger» 1827, «Digtninger, ny Samling», 1831, og den efter
hans Død udkomne tredje Samling 1840. Meget af Indholdet er
Lejlighedspoesi, svag i sig selv og, løsreven fra Anledningen,
betydningsløs. Andre Digte, der ogsaa ere mere livskraftige, har
Anthologier og Læsebøger skjænket en forlænget Tilværelse: «Eleonore
Ulfeld» («Tungt Kongedatrens Taare flød»), «Dag og Aften»
(«Dagen gaar saa langsomt hen»), «Angelsachsisk Dødssang» («For
dig et Hus der lavet var»), «Knud Lyne Rahbek» («Paa
grønklædte Bakke der ligger et Hus», med de friske og jævne Linjer:
«Det tyktes ham Synd, om et Navn var forglemt, som stod paa
en Grav, hvor en Digter var gjemt»), det taknemmelige
Deklamationsnummer «Den undvegne», den efter Gellert tillempede
Fortælling «Bonden og hans Søn» («En Bondeknøs, som hedte Hans»)
o. fl., mere end alle de andre det prægtige Digt «Ludvig Holberg»
(«Før var der knap skreven paa Dansk en Bog»). Baaren af
Krøyers Kvartetkomposition har Studentervisen om «De første Prygl,
vi i Skolen fik», naaet stor Popularitet, i sig selv original i
Indfald og Udførelse, som overhovedet W.s skjæmtsomme Digtning er
mere individuelt præget end hans mere traditionelle Pathos,
saaledes f. Ex. «Rimbrevet fra Sorø» med dets Klage over, at «vor
Jord er saa fordigtet: der er ej Blad, ei Blomst, ej Siv, hvorved
der jo er daanet; ej Barnet selv i Moders Liv er af Poeter
skaanet», og dets dybtfølte Hjærtesuk: «O Verden har saa mangen
Bag, som os til Ris indbyder!» Som Brevskriver gav W. sit
sarkastiske Vid frit Løb, som det ses af hans (i «Musæum»
offentliggjorte) Korrespondance med N. C. L. Abrahams.
Størst Betydning for den danske Litteratur har W. faaet ved
sine Oversættelser af Homer og Euripides. De udfyldte ganske
hans Tid uden for Skolevirksomheden og skred frem med en
forbavsende Hurtighed. 1836 udkom «Iliaden», Aaret efter «Odysseen»,
og ved hans Død (11. Jan. 1840, efter flere Aars tiltagende
Brystsvaghed) forelaa 8 Tragedier paa lidt nær trykfærdige: «Alkestis»,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
