Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vilstrup, Andreas Fabricius Krarup, f. 1824, Præst og Skolemand - Vilstrup, Claus Nicolai, 1784–1871, Præst og Skolemand - Wimmer, Ludvig Franz Adalbert, f. 1839, Sprogforsker og Runolog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hartvig K., 2. (20. Dec. 1858) Anna Sophie Lasson (f. 15. Marts 1837),
Datter af Krigsraad Jens Frederik v. L. (f. 1785 d. 1855).
Joakim Larsen.
Vilstrup, Claus Nicolai, 1784-1871, Præst og Skolemand,
var født 25. Jan. 1784 i Viborg og Søn af Organist ved
Graabrødrekirke Andreas V. og Karen Nielsdatter. Han blev Student 1800,
Cand. theol. 1805 og Aaret efter Andenlærer ved Borris Seminarium.
1815 blev han Sognepræst i Vorbasse og Heinsvig, 1819 i Borris
og Faster samt Lærer og Medforstander ved Seminariet der, for
hvilket han 1821 efter sin Svigerfaders Død blev Forstander, indtil
det ophævedes 1826. V., der var en for sin Tid dygtig Præst og
Lærer, udgav en Læsebog og en Vejledning i Forstandsøvelser
(1814 og 1815), af hvilke den første fik megen Udbredelse i Jylland.
1846 fik han Titel af Konsistorialraad og døde 12. Nov. 1871. Han
ægtede n. Marts 1809 Sophie Dorthea Krarup (f. 8. Febr. 1791
d. 21. Okt. 1854), Datter af Amtsprovst C. J. L. K. (IX, 455).
Joakim Larsen.
Wimmer, Ludvig Franz Adalbert, f. 1839, Sprogforsker og
Runolog. L. W. er født 7. Febr. 1839 i Ringkjøbing, hvor hans
Fader, Adalbert Ernst W. (d. 1882), var Toldbetjent. Moderen var
Karoline Henriette f. Petersen. Efter i nogle Aar at have gaaet
i Kolding Latinskole dimitteredes W. fra Ribe Skole 1857. Ved
Universitetet tog W. fat paa et omfattende Sprogstudium og hørte
Forelæsninger over saa vidt forskjellige Sprog som Hebraisk og
Arabisk paa den ene, Sanskrit og Oldnordisk paa den anden Side,
foruden at han ogsaa studerede klassisk Filologi. Interessen for
den sammenlignende Sprogvidenskab og især de nordiske Sprog
vandt dog stadig større Overhaand, og 1865 tog W.
Magisterkonferens i «nordisk Sprogvidenskab» med Sproghistorien som
Hovedfag med Udmærkelse. For det sammenlignende Sprogstudium har
W. altid følt den mest levende Interesse, og hans Virksomhed paa
det nordiske Sprogomraade støttes til et grundigt og omfattende
Kjendskab til andre indoevropæiske Sprog. I 1878 meldte W. sig
som Medansøger om Professoratet i Sanskrit. Efter at have
disputeret for Doktorgraden (1868) ved Afhandlingen «Navneordenes
Bøjning i ældre Dansk» blev han i 1871 ansat som Docent i
sammenlignende Sprogvidenskab og 1876 som extraordinær Docent
i nordisk Filologi ved Universitetet; 1886 blev han Professor
ordinarius, da K. Gislason tog sin Afsked.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
