Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Wimpffen, Carl Wilhelm Anton Friherre, 1802–39, historisk Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stærkt Beslag paa W.s praktiske Dygtighed og Energi. W.
udnævntes 1901 til Kommandør af Danebrog.
W. ægtede (i 1868) Anine Elise Sophie Borch (f. 16. Juli 1837),
Datter af Stadshauptmand B. i Kolding.
Indbydelsesskrift til Reformationsfesten 1868.
Illustr. Tid. 1892, Nr. 2. (9. Okt.)
Finnur Jonsson.
v. Wimpffen, Carl Wilhelm Anton Friherre, 1802—39,
historisk Forfatter, var Søn af en indvandret bajersk Officer, Tobias
Peter v. W., Kavaller hos Enkehertuginden af Glücksborg, senere
Overvejinspektør i Holsten, og Nicoline Christiane Amalie f. Bloch,
Datter af Biskop Tønne B. (II, 415). W. fødtes i Glücksborg 27. Dec.
1802, og da Faderen 1813 kom ulykkelig af Dage, flyttede Moderen
1814 til Nykjøbing p. F., senere til Roskilde, for at hendes Sønner
kunde opdrages under deres Morbroders, Rektor S. N. J. Blochs
Ledelse (II, 413). 1820 dimitteredes han til Universitetet fra
Roskilde Skole, lagde sig efter Retsstudiet, opholdt sig nogen Tid
ved Universiteterne i Kiel og Gøttingen og tog 1824 juridisk
Embedsexamen paa Gottorp. Derefter arbejdede han i nogen Tid
som Volontær i Rentekammeret, skrev en Afhandling om det
slesvigske Fæstegods, som N. Falck optog i «Staatsbürg. Magaz.», og
ansattes 1826 som Amtssekretær i Haderslev. Her satte han sig
nøje ind i Nordslesvigs retslige og nationale Tilstande og skrev
et Par juridiske Afhandlinger om Tiendevæsenet og Kriminalprocessen.
Den politiske Bevægelse 1830 kaldte ham frem til Værn
om Slesvigs særlige Interesser i Skriftet: «Ueber die staatsrechtlichen
Verhaltnisse d. Herzogthümer Schleswig u. Holstein» (1831),
hvori han udtalte sine politiske Anskuelser og ivrede imod
Slesvigs nøjere Forbindelse med Holsten. 1835 forfremmedes han
til Herredsfoged i Vies Herred (Flensborg Amt), og nu var hans
nationale og statsretlige Opfattelse modnet. Tavs, indesluttet,
ubøjelig i sit Retsind og sin Overbevisning, fortrolig saa vel med
dansk som med tysk Aandsliv sluttede han sig uforbeholden til
den vaagnende Danskhed i Sønderjylland. Han var Flors og
Paulsens Kampfælle, P. C. Kochs Ven og Medarbejder, med Liv
og Sjæl Medlem af den «svorne» Trup, der vovede at træde i
Skranken for det nordslesvigske Folks nationale Ret. I sit store,
den Gang dansktalende Herred, der strakte sig lige ned til Byen
Slesvigs Landsogn, indførte han dansk Samtalesprog med Bønderne,
og han var en ivrig Medarbejder af «Dannevirke», ja en Tid lang,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
