Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - C. F. Bricka. V. Dansk Biografisk Lexikon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
blev han vel endog alt for ængstelig for at lade sig
paavirke af Venskabsforbindelser.
I at søge sine Medarbejdere fulgte Bricka alene den
Regel at finde den bedste. Men dette vilde naturligvis sige
ikke blot at finde det største Talent inden for det enkelte
Omraade, men ogsaa en Forfatter, der ikke vilde forfølge
Partiformaal eller ensidige Tendenser, saaledes som
Lexikonnets Program fra første Færd havde lydt. Bricka tog
derfor intet Hensyn til politiske eller religiøse Standpunkter
og søgte hen til alle Lejre. Dersom derfor Lexikonnet
paa et eller andet Omraade mulig ikke har naaet at faa
den bedste Kraft, vil Udgiveren alligevel som Regel staa
ansvarsfri, eftersom det ikke var lykkedes ham at vinde
denne for Foretagendet. Mangen Artikel havde Bricka
ønsket givet i en andens Haand og deri delt Ønske med
den, hvem Artiklen blev overdraget, men naar den mest
egnede af Mangel paa Tid eller af andre Grunde ikke var
at faa, maatte han slaa sig til Taals med at have faaet
den næstbedste og i hvert Fald at have sørget for
Lexikonnets nødvendige, regelmæssige Gang.
Som Exempel paa den Taktfølelse, der ledede Bricka
ved Valget af Forfattere til de enkelte Artikler, kan
nævnes, at han saa vidt muligt undgik, at nogen kom til at
skildre den, der som Embedsmand eller paa anden Maade
var ham overordnet, og at han aldrig tillod, at Biografien
af den, som havde skildret en nulevende, blev skrevet af
den, hvis Biograf han havde været.
Lexikonnet rummer i alt 9793 Biografier (foruden en
Del mindre Biografier, der ere givne som Tillæg til Artikler
om nærbeslægtede). Ved Værkets Slutning have ialt 238
Forfattere medvirket; en Fortegnelse over samtlige
Medarbejdere vil findes S. LXXVII. Vi hidsætte her Navnene paa
dem, der have bidraget med det største Antal Artikler (paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>