- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIX. Bind. Vind - Oetken. Rettelser og Tilføjelser. C. F. Brickas Biografi /
4

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vind, Holger, 1623-83, Vicekansler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hofmester for den 4aarige Prins Christian, med hvis Opdragelse han
havde Tilsyn i 5 Aar. Imidlertid havde han 1653, foranlediget af
Svagelighed efter et Benbrud, taget sin Afsked som Overskjænk,
rundelig belønnet af Kongen for sin lange Tjeneste med 2000 Rdl.
aarlig Pension af Giske Len i Norge, i hvilket Land han endvidere
aflagdes med Brunlag og Numedalens Len 1655.

Efter at V. havde trukket sig ud af Hoftjenesten, holdt han
21. Sept. 1656 i Helsingborg Bryllup med Admiral Ove Gjeddes
(VI, 30) Datter Margrethe og satte Bo paa sin fædrene Ejendom
Gundestrup (nu Wrams Gunnarstorp) i Skaane. Men alt i Begyndelsen
af 1657 fik han Befaling at ligge i Slotsloven i Helsingborg,
og under den s. A. udbrudte Krig med Sverige var han i et Par
Maaneder Gouvernør i Landskrone, som det blev hans Lod efter
Fredslutningen at udlevere til Svenskerne (Marts 1658). Da han
ikke vilde være svensk Undersaat, bosatte han sig i Helsingør,
hvorfra han dog snart kaldtes for efter Kongens indstændige
Begjæring at fungere som en Slags Resident hos den svenske Konge;
men næppe var han færdig med de nødvendige Forberedelser og
beredt til at rejse til Carl Gustav i Flensborg, før Planen
tilintetgjordes ved Budskabet om det uformodede Fredsbrud. Han tog
nu Ophold i Kjøbenhavn og fungerede under Krigen som
Krigskommissær for Sjælland; sammen med Gabel sørgede han en Tid
lang for Hærens Underhold i Kjøbenhavn. Efter Fredslutningen
solgte han 1661 sit Skaanske Gods; senere erhvervede han i
Sjælland 2 Bøndergaarde, Paarupgaarde, som han 1672 sammenlagde
til Hovedgaarden Gjeddesdal, og 1674 udkjøbte han sine Brødre
af Samejet i den fædrene Gaard Harrested. I Jylland ejede V.
Egensekloster, som han 1667 solgte til Justitsraad Jens Lassen; i
Hovedstaden havde han den Rantzauske Gaard ved Siden af Regensen
og samlede uden for Voldene den store Ejendom Ravnsborg.

Skjønt ude af Hof- og Statstjenesten, undtagen for saa vidt
han styrede sit norske Len, vedblev V. at staa Hoffet nær, og
ved forskjellige Anledninger benyttedes hans Tjeneste; saaledes
blev han 1664 tillige med J. C. v. Kørbitz sendt til Dresden for
at forhandle med det sachsiske Hof om forskjellige Forhold
vedrørende Prinsesse Anna Sophies Giftermaal med Kurprinsen; ved
den Lejlighed udnævntes han til Kancelliraad. Som et af de
Medlemmer af den gamle danske Adel, der havde forsonet sig
med den nye Regeringsform, og som en Mand, hvis Evner som
Finansmand man havde Tillid til, aabnede der sig snart efter en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/19/0094.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free