Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Winsløw, Carl, 1796-1834, Skuespiller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Han blev antaget som Elev ved den hensygnende dramatiske
Skole, og nu fulgte en Række trange Aar for W., men han gav
ikke tabt. Han længtes mod de største Opgaver og maatte nøjes
med de Smaaroller, der tilfældig vare ledige i Øjeblikket; dette
Misforhold gav ham, der fra sine svagelige Barndomsaar havde
bevaret et pirreligt Sind, noget anmassende og selvsikkert saa vel
over hans Fremtræden paa Scenen som over hans Maade at omgaas
sine Kammerater paa; han regnedes i disse Aar paa begge Sider
af Lamperækken for en opblæst Begynder, der aldrig vilde blive
til noget. Han var ogsaa fra Naturens Haand meget slet udrustet
i ydre Henseende: hans Skikkelse var lille og spinkel, hans Ansigt
var ganske vist smukt formet, men skarpt og temmelig ubevægeligt,
og hans Stemme var svag og klangløs, til Tider endog tynd og
spids. Intet Under derfor, at det kun var faa og smaa Roller,
han fik tildelt, særlig da han troede sig kaldet til at spille muntre
Elskere, Lapse og lystige Tjenere, men da han temmelig hurtig
kom til bedre Erkjendelse af sit Talents Natur og sine Evners
Ufuldkommenhed, tog han for Alvor fat paa at afhjælpe sine
Mangler, forbedre sine Midler og aflægge sine Skavanker, og det
lykkedes ham nu af og til, f. Ex. som Fanejunker v. Schrankenau
i «Soldaterne» (Okt. 1816), at give gode Løfter som vordende
Karakterskuespiller.
Der gik dog endnu adskillige Aar, inden W. fik Lejlighed til
at udfolde sine Evner paa Karakterfremstillingens Omraade. Ganske
vist rykkede han, der fra Avg. 1814 havde været Korist ved Theatret,
gjennem Skuespiller ved Hoftheatret (Avg. 1817) op til kongl.
Skuespiller (Avg. 1819), men han indtog alligevel en lidet fremtrædende
Plads i Personalet, og da Theaterchefen Kammerherre Holstein
(VIII, 32) nærede en ligefrem Modvilje mod ham, tildeltes der ham
kun faa Roller, og en stor Del af det Repertoire, han spillede i
disse Aar, tilfaldt ham kun, fordi han takket være sin sjældne
Hukommelse var i Stand til i andres pludselige Sygdomsforfald at
overtage selv store Roller med Dags Varsel. Ved denne Gjøren-sig-nyttig
opnaaede W. at vække Publikums Opmærksomhed, ligesom han ved sin kraftfulde Udførelse af enkelte Roller, f. Ex.
Izarn i «Røverborgen» og Skofte i «Palnatoke», vakte Kjenderes
Interesse, men det var dog først, da Jonas Collin i 1821 indtraadte
i Theaterdirektionen, at der oprandt lysere Tider for W. Collin
skaffede ham ej alene flere Roller, men ogsaa et Gagetillæg, der
satte ham i Stand til 9. Dec. 1821 at ægte sin trolovede,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
