Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Winsløw, Jacob Benignus, 1669-1760, Anatom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
langsomt. Først 1743, i en Alder af 74 Aar, erholdt han den
egentlige Professorpost ved Jardin du Roi. Men han var da endnu
i sin fulde Arbejdskraft. Hans fra først af svagelige Helbred var
ved hans tarvelige og strænge Levesæt blevet bestandig stærkere,
og 2 Aar derefter havde han den Triumf at indvie det nye, paa
hans Initiativ opførte, anselige Stentheater i Haven, ved hvilken
Lejlighed han holdt en svingfuld Tale, hvori han med en fin
Kompliment til den franske Videnskab kaldte sig «Arrière-petit-fils» af
den gamle franske Anatom Riolan, i det han betegnede de danske
Anatomer S. Paulli, sin Slægtning Steno og sin første Lærer
C. Bartholin som Mellemled.
Det var imidlertid kun som anatomisk Videnskabsmand, han
viste fremragende Egenskaber. I øvrigt var han baade efter
Holbergs og andre samtidiges Vidnesbyrd en ringe Aand, enfoldig og
troskyldig, smaatskaaren, bigot og disputeresyg. Denne «simplicitas
animi», som fremhæves af Holberg, har ogsaa givet sig litterært
Udtryk, saaledes i en Thesis om Skindød og Dødstegnene, der
er bleven fremdraget i den senere Tid og benyttet som Agitationsmiddel i Skindødsspørgsmaalet af V. Heise (oversat paa Dansk i
Sorø Skoles Program 1868). Heri viser W. i sine Skindødsberetninger
en saa naiv Lettroenhed og Overtro, at det selv i
Betragtning af Tiden er meget overraskende. Men Holberg fremhæver
tillige Hædersmandens Bravhed og Godhed, hans utrættelige
Hjælpsomhed mod Landsmænd, og som Læge viste han sig stadig
opofrende og utrættelig ogsaa mod fattige Klienter, noget, som ikke
var meget kjendt i hans Tid. Sin Lægepraxis vedblev han at øve
ind i den høje Alder, til Trods for en tiltagende Døvhed. Hans
Død indtraf først 3. April 1760. Hans Buste og et Oliemaleri af
ham, skjænket af hans yngre Slægtning, ovennævnte Professor
F. C. W., findes i vort kirurgiske Akademi.
I sit Ægteskab havde han en Søn, der døde tidlig, og en
Datter, der ægtede en Pariserlæge de la Sourdière. Gjennem en
Dattersøn af hende kom det ved J. B. W.s Død fra Frankrig foreløbig
forsvundne Navn paa ny frem i den franske Lægevidenskab,
i det denne Dattersøn, en Læge Lullier, paa sin Ungdoms
Studierejse ogsaa kom til Danmark og Kjøbenhavn og fornyede
Forbindelsen med sin Slægtning, Professor F. C. Winsløw paa Frederiks
Hospital, samt derefter antog Dobbeltnavnet Lullier-Winslow og
gjorde dette hæderlig bekjendt i den franske lægevidenskabelige
Litteratur.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
