- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIX. Bind. Vind - Oetken. Rettelser og Tilføjelser. C. F. Brickas Biografi /
61

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Winterfeldt, Jørgen Balthasar, 1732-1821, Søofficer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

med Enkedronning Juliane Maries Ønsker. Han optraadte ved
denne Lejlighed med stor Heftighed, men blev hurtig standset i
sit Forehavende af en mere besindig Standsfælle (Grodtschilling).
1773 blev han Medlem af Takkelads- og Regleringskommissionen,
Aaret efter førte han et Præsentskib til Algier og 1775 Orlogsskibet
«Holsten» til Trosvig i Norge, hvor han forblev som højstkommanderende
til 1776; s. A. var han Chef for Linjeskibet «Indfødsretten»
paa Togt til Nordkap. 1776-77 udkommanderedes han
som Chef for Orlogsskibet «Slesvig», bestemt til Algier; i Nordsøen
led Skibet imidlertid Havari og maatte søge Tilflugt i Norge,
hvorfra det vendte hjem. 1781-92 var han Chef for Søkadetakademiet,
og 1782 indtraadte han som Medlem i Konstruktionskommissionen.
1783 førte han Linjeskibet «Sophie Frederikke» i
Admiral Moltkes Eskadre, 1788 Linjeskibet «Louise Augusta» paa en
Expedition til Nordsøen med russiske Skibe. Aaret efter var han
Chef for Sødefensionen paa Kjøbenhavns Red, underlagt Admiral
Schindel.

Efter at være fratraadt Pladsen som Kadetchef opholdt W. sig
en Tid lang i Sachsen; men efter sin Hjemkomst gjenoptog han
sin søfarende Virksomhed: 1794 som Chef for Linjeskibet «Kronprins
Frederik» i Admiral Kriegers Eskadre og 1796 for «Prinsesse
Sophie Frederikke» under Admiral F. C. Kaas, der opererede i
Nordsøen sammen med en svensk Eskadre; paa Slutningen af
Togtet blev W. selv Eskadrechef, 1792-97 kommanderede W.
2. Division af Holmens Mandskab. Som Admiral kom W. ikke til
at spille nogen Rolle, hverken som Eskadrechef eller som Medlem
af Centraladministrationen, derimod anvendtes han jævnlig som
Præses i de fra Tid til anden nedsatte Krigsretter. I Krigsraadet,
som General Peymann 6. Sept. 1807 sammenkaldte for at drøfte,
om man skulde udlevere Flaaden til Englænderne, var W. tilstede
i sin Egenskab af Flaadens ældste Flagmand. Han foreslog her
at ødelægge Skibene hellere end at udlevere dem, men Forslaget
kunde ikke tages til Følge, da Peymann allerede forinden i
Princippet havde indrømmet Lord Cathcarts Fordring om Udlevering.
W. nærede en ikke ringe Interesse for videnskabelige Sysler og
optoges 1807 som Æresmedlem af Videnskabernes Selskab. 19. April
1782 ægtede han Marie Magdalene le Sage de Fontenay (døbt
23. Marts 1746 d. 2. Juli 1820), Datter af Kommandør Benjamin
le S. de F. (f. 1697 d. 1749) og Marie Margrethe f. Tigh; Ægteskabet
var barnløst, og W. anvendte da en Del af sin Formue til Stiftelsen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/19/0151.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free