Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Winther, Gert Henrik, f. 1813, Politiker og Brandforsikringsbestyrer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Folketinget, som oftest uden Medbejler, lige indtil 1884, da han vragedes
for Sønnen af hans gamle Kampfælle Lars Bjørnbak (II, 366).
End videre valgtes han her 1864-66 til Rigsraadets Folketing og
sad 1856-63 i Rigsraadet som valgt af Folketingsmænd. Han
sluttede sig strax til Venstre og særlig til Tscherning, gjaldt indtil
1866 som dennes politiske Adjudant og var den egentlige Leder
for den Gruppe af jyske Bondevenner, der samledes om Tscherning.
Efter at denne 1866 havde trukket sig tilbage fra det politiske
Liv, vedblev W. at være Gruppens Leder, forbandt sig 1868 med
sin gamle Modstander J. A. Hansen og hans Tilhængere til «det
folkelige Venstre» og gik ogsaa 1870 med til Dannelsen af «det
forenede Venstre»; men allerede et Aars Tid efter kom han paa
Kant med Partiets Førere og trak sig tilbage fra Partiet. Han
stod i den følgende Tid næsten ene i Tinget eller kun med en
ganske lille Trop, af hvilken Søren Kjær (IX, 203) var den
vigtigste Deltager.
I de første Aar spillede W. kun en underordnet Rolle og
gjorde sig mest bemærket ved sine bidske Udfald mod Embedsmændene
og ved sine Klager over deres høje Lønninger og lovhjemlede
Pensionsret. Desuden stillede eller understøttede han
flere meget yderlige Forslag, saaledes om Sagførernæringens
Frigivelse og om Afskaffelse af al Brændevinsafgift, samt fremkom
med Udtalelser, der stod i skærende Modstrid med de mest
almindelig godkjendte Opfattelser. I den grundlovgivende
Rigsforsamling vilde han saaledes hævde Kongens fulde Frihed til at
vælge sine Ministre samt til at stadfæste eller vrage de vedtagne
Love uden nogen Ministers Medvirkning – fornægtede altsaa helt
Parlamentarismen. Ligesom Tscherning sluttede han sig strax
uforbeholdent til Helstatstanken, og under Forhandlingerne 1853-54
om Grundlovens Indskrænkning fulgte han trolig sin Mester lige
til det Øjeblik, da denne ved sin Iver for at imødekomme
Ministeriets Ønsker stødte selv sine troeste Tilhængere fra sig. Han
stod fremdeles sammen med Tscherning i Kampen mod
Fællesforfatningen 1855, særlig paa Grund af dens indskrænkede Valgret,
og ligeledes i Rigsraadet 1856-63. Her indtog han dog en meget
tilbagetrukken Stilling, ja undlod endog at stemme ved flere af de
vigtigste Spørgsmaals Afgjørelse, saaledes om Øresundsfondets
Oprettelse og om Kjøbenhavns Søbefæstning; derimod stemte han
1863 imod Novemberforfatningen. I Mellemtiden var hans Stilling i
Folketinget bleven fastere. Han fik efterhaanden Sæde i flere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
