Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - With, Martin Rasmus, 1788-1848, Læge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(12 af hans Prædikener udgaves 1867 af E. J. Anger). Allerede i
denne Stilling viste han Interesse for Folkeskolen og en indgaaende
Forstaaelse af Barnenaturen og dens Krav til Undervisningen, som
senere lagde sig saa ypperlig for Dagen i hans to for
Elementarundervisningen banebrydende Skolebøger: «Børnebog til
Undervisning i Skrivning og Læsning for de første Begyndere» (1865) og
«Læsning for Børn» (1866), begge udgivne under Forfattermærket
«en gammel Skolemand». Det vakte derfor almindelig Glæde i
Skoleverdenen, da Monrad efter at være bleven Kultusminister
udnævnte W. til sin Eftermand som Overskoledirektør; thi W. var
ikke blot den indsigtsfulde, for Skolen interesserede foresatte, men
tillige en praktisk, humant tænkende Mand. Han bidrog meget
til en heldig Gjennemførelse af Monrads Skolereformer, og trods
skrøbeligt Helbred varetog han fortrinlig de mange Hverv, der
paahvilede Overskoledirektøren, ikke blot Tilsynet med Folkeskoler,
Seminarier og Lærerkursus, men ogsaa med Folkehøjskoler og
Abnormundervisning samt Afholdelse af Skolelærerexamen m. m.
Især var han en udmærket Visitator: elskværdig i Optræden,
frisindet i Methodespørgsmaal og villig til at laane Øre til Lærernes
Ønsker. Paa hans Grav i Roskilde satte Lærere derfor et Mindesmærke;
men de støttede ham ikke over for de Angreb i Rigsdagen
paa Overskoledirektørposten, der førte til dens Nedlæggelse
efter W.s Død. - Han ægtede 31. Avg. 1841 Ulrikke Cecilie
Eleonora Svane Bang (f. 3. Jan. 1808 d. 16. Dec. 1862), Datter af
Domprovst i Roskilde Jacob Hansen B. og Anna Cathrine f. Østrup.
Dansk Skoletidende 1865.
J. Larsen, Bidrag t. d. danske Folkesk. Hist, 1818-98.
Joakim Larsen.
With, Martin Rasmus, 1788-1848, Læge, fødtes 25. Juni 1788
i Landsbyen Bedsted ved Aabenraa og var Broder til ovennævnte
Veterinær G. Chr. W. Efter Undervisning i Hjemmet kom han i
sit 16. Aar til Morbroderen i Kjøbenhavn, hvor han under dennes
Vejledning begyndte at studere Veterinærvidenskab, men derpaa
vendte sig til den egentlige Lægevidenskab og 1808 tog Examen
ved det kirurgiske Akademi. Efter et kort Ophold i Norge som
Kompagnikirurg blev han Kandidat ved Almindeligt Hospital i
Kjøbenhavn, men udnævntes 1809 til Regimentskirurg ved et norsk
Regiment og vandt 1812 under et Ophold i Østerrisør megen
Anerkjendelse for sin Behandling af de Saarede i Fregatten
«Najadens» Kamp ved Lyngør. 1814 var han med i Felttoget mod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>