Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Withusen, Carl Christopher, 1778-1853, Kirurg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Overtagelsen af Overkirurgposten en stor og ubestridt Avtoritet, og rundt
om fra søgtes hans Hjælp, fornemmelig til Foretagelse af Stæroperationer,
hvor den nyere Operationsmethode, Extraktionen, som
i øvrigt Heuermann (VII, 439) allerede langt tidligere havde foretaget,
først ved ham fik fuld Borgerret i Danmark. Sin første og
heldige Stærextraktion, der vakte megen Opsigt, foretog han endnu
1810, medens han var ansat i Lyngby.
Ved Vakance 1830 rykkede han op til at blive 2. Professor
ved Akademiet og dermed tillige Hofkirurg. Han opgav saaledes
sin Overkirurgstilling, endnu medens han var i sin fuldeste Kraft,
hvortil i øvrigt vistnok bidrog, at han trods sin operative Dygtighed
havde været meget uheldig med de hyppige, indgribende
Blærestensoperationer – i Modsætning til Thal –, ligesom maaske
tillige den Omstændighed, at der hos den yngre Generation kom
frem en ulmende Misfornøjelse med, at han ikke efter Tidens
Løsen gav methodisk klinisk Undervisning, hvortil han ogsaa var
mindre skikket ved manglende Talegaver. Overhovedet havde
han kun sin Styrke som den meget fremragende Praktiker. Litterært
anlagt var han ikke; der foreligger fra hans Haand kun
nogle mindre Afhandlinger i Tidsskrifterne. Ved sin overordentlig
vidtstrakte praktiske Virksomhed fandt han heller ikke let Tid til
litterær Produktion. Men hans Avtoritet og Anseelse var bestandig
voxende, ogsaa efter at han var fratraadt Hospitalsstillingen, og
privat og offentlig Anerkjendelse fik han i rigt Maal. 1836 blev
han virkelig Etatsraad og s. A. Æresmedlem af det kongelige medicinske
Selskab. Efter at han 1842 ved det kirurgiske Akademis
Sammensmeltning med det lægevidenskabelige Fakultet var udnævnt
til Professor ordinarius i Kirurgi ved Universitetet, blev han s. A.
Medlem af Direktionen for Blindeinstituttet og for Døvstummeinstituttet
samt for Frederiks Hospital. 1848, da han entledigedes som
Hofkirurg, udnævntes han til Konferensraad, 1852 blev han Kommandør
af Danebrog.
Under Koleraepidemien 1853 angrebes han af Sygdommen og
bukkede under derfor 16. Juli, samme Dag som den anden kirurgiske
Celebritet Thal døde deraf. - 1819 havde han ægtet Marie
Sophie Johanne Watt (f. 22. Dec. 1798), Datter af den i Skotland
fødte, men i Kjøbenhavn bosiddende Grosserer Alexander W.
Smith og Bladt, Den danske Lægestand, 4. Udg.
Erslew, Forf. Lex.
Bibl. f. Læger 4. R. III, 205. 413 ff.
Ugeskr. f. Læger 3. R. XXII, 414 f.
Hosp. Tid. 1902 Nr. 23.
G. Norrie, Heuermann S. 143.
Lorck, 75 Aar, S. 57 ff.
Jul. Petersen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>