Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wodroff, Georg Julius, o. 1640-1724, Regimentskvartermester og Spekulant - Wodroff, Johan Conrad, 1690-1747, Søofficer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
maatte indrettes nogen Perlegrynsmølle eller noget Snustobaksværk
paa Sjælland. Tiden var imidlertid ikke gunstig for saa omfattende
Spekulationer. I 1709 kastede Frederik IV sig ind i den store
nordiske Krig. W. maatte følge sit Regiment til Skaane, og efter
Derouten her fra hjemsøgtes Hovedstaden af den skrækkelige Byldepest,
der i 1711 havde forplantet sig her til fra Helsingør, og der
blev nu anden Brug for Regimentskvartermesterens Grund, end han
havde tænkt sig. Dens Beliggenhed umiddelbart op til Ladegaarden,
der den Gang var Krigshospital og under «Kontagionen» omdannedes
til Pesthospital, gjorde den selvskreven til at knyttes som
Appendix til Krigshospitalet, og paa det Terræn, der i de følgende
Aarhundreder skulde bære Familiens Navn, rejstes nu den ene
Pestbarakke ved Siden af den anden. Men for Regimentskvartermesteren
blev Forretningen ikke lukrativ, og da han i Sept. 1714
fik Afsked fra sit Regiment, var den 74aarige Mand saa reduceret,
at han erholdt Tilladelse til at lade sætte Bækken for Kirkedørene
i Danmark og Norge. Han døde 31. Dec. 1724. Han havde, vist
i 1697, ægtet Anna Sofie Grünhagen.
J. C. W. Hirsch.
Wodroff, Johan Conrad, 1690-1747, Søofficer. Forældrene
vare Krigsraad Johan Conrad W., Kommissariatsskriver i
Generalkommissariatets tyske Kontor, og Cathrine Elisabeth f. Grünhagen.
W. selv var født 4. Avg. 1690, blev Kadet 1707, Sekondlieutenant
1709, Premierlieutenant 1711, Kapitajnlieutenant 1714, Kapitajn 1719,
Kommandørkapitajn 1727, Schoutbynacht 1742 og Viceadmiral 1747.
- 1715 var han Chef for Fregatten «Fønix» og deltog under
Chr. Th. Sehested i Angrebet paa Stralsund, ved hvilken Lejlighed
han udmærkede sig. Aaret efter var han med samme Fregat i
Østersøen, 1717 førte han Fregatten «Hvide Ørn» og konvoierede
mellem Kjøbenhavn og Fladstrand; Vinteren over havde han Station
ved Christiansø. 1718 førte han paa ny Fregatten i Rabens Flaade
i Østersøen, hvor han gjorde god Fyldest ved Rekognosceringer
og opbragte adskillige Priser. 1719 og 1720 førte han igjen «Hvide
Ørn», henholdsvis i Østersøen ud for Carlskrona og i Kattegat,
hvorfra han deltog i Arbejdet med Optagelse af de i Marstrand
sunkne svenske Skibe. Senere (1731 og 1732) var han paa
Besejlingstogter som Linjeskibschef i Østersøen. 1743 fungerede han
som Chef for de værnepligtige Matroser i Kjøbenhavn, senere ud
paa Aaret førte han en Eskadre paa 6 Linjeskibe. 1744 sendtes
W. til Norge for der at ordne Udskrivningsvæsenet for Søfolkenes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>