Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vodskov, Hans Sofus, f. 1846, Æsthetiker og Religionshistoriker - Vogel, Friedrich Wilhelm Ferdinand, 1807-92, Orgelvirtuos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Carlsberg-Fondet) til Fortsættelse af de mythologiske Studier, han
allerede den Gang fortrinsvis havde samlet sig om. Fra 1887 trak
V. sig, for at kunne fordybe sig mere uforstyrret i disse og for at
værne om sin nervøse Konstitution, tilbage til et ensomt Sted i
Sydsverige, hvorfra han hæftevis udsendte sit Hovedværk
«Sjæledyrkelse og Naturdyrkelse. I. Rig-Veda og Edda» (Kbhvn. 1890-97).
Dette lærde og aandfulde Værk, af hvilket hidtil kun Indledningen,
Rig-Vedas Mythologi, er udkommet, vakte strax ved det første
Hæftes Fremkomst overordentlig Opsigt, ogsaa i Udlandet, hvor
udførlige Recensioner paa Tysk og Fransk udbredte Kjendskab til
dets Indhold (nogen Oversættelse lod V. dog ikke – trods
modtagne Tilbud – udgaa), thi det byggede sin Behandling af de
to Oldtidsreligioner op paa en almindelig Betragtning af
Menneskehedens forhistoriske Udvikling, der med uforbeholden Kritik vendte
sig mod adskillige af Ethnologiens Modetheorier, især om
vandrende Kulturer, og den særlige Udvikling af Rig-Vedas Mythologi
var grundlagt paa en tilsvarende Prøvelse af Max Müllers
og Franskmanden Abel Bergaignes naturfilosofiske Fortolkninger af
Vedabøgerne. V. kom her ad egne Veje til det Resultat, som
ogsaa den moderne Forskning andre Steder er naaet til: at
Veda-litteraturen stammer fra en forholdsvis sen Kulturperiode og helt
igjennem er baaret af præstelige Offertheorier. Paa dette Grundlag
forklarer V. da de enkelte Gudeskikkelser i det gammelindiske
Pantheon under en stadig Analyse og ny Fortolkning af Texterne.
Des værre berøvede de lærde Enkeltheder Værkets senere Halvdel
den Karakter af Munterhed og sproglig Elegance, der gjør Bogens
første Afsnit til et Mesterstykke af dansk Prosa.
Edv. Lehmann.
Vogel, Friedrich Wilhelm Ferdinand, 1807-92, Orgelvirtuos,
blev født 9. Sept. 1807 i Havelberg i Brandenborg, hvor
hans Fader var Konrektor og Organist. Ferdinand V. begyndte
tidlig at spille Orgel og kunde fra sit 10.-14. Aar besørge
Orgeltjenesten for Faderen; derefter fik han i Berlin grundig Undervisning
i Musiktheori af Heinrich Birnbach. Fra sit 24. Aar gjorde
han Koncertrejser i Tyskland, Holland og Schweits, levede 1838-41
i Hamborg som Musiklærer og slog sig derpaa ned i Kjøbenhavn,
hvorhen hans Ry som en af Datidens bedste Orgelvirtuoser var
naaet; navnlig synes hans frie Fantasier og et Orgelstykke
«Gravtoner» at have gjort et stærkt Indtryk paa Publikum. Han
oprettede her et «Sangakademi» og indbød sammen med Berggreen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
