Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vogt, Carl Anton, 1800-77, Officer - Vogt, Henrik Christian, f. 1848, Ingeniør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Maaned stilledes han til Disposition og erholdt derefter ved
Hærreduktionen efter Fredslutningen sin Afsked fra Krigstjenesten. Han
henlevede sine sidste Aar i Kjøbenhavn og døde 10. Maj 1877.
Han var en sjælden elskværdig Personlighed og overlod ogsaa
sine underordnede den fornødne Selvstændighed, hvorimod han
selv erkjendte ikke at have de fornødne Egenskaber til at føre en
større Troppestyrke. - 2. Maj 1829 var han bleven gift med
Nicoline Benthine Christiane Dahl, f. Eulertz (f. 16. Sept. 1796
d. 21. Okt. 1861), Datter af Lieutenant Eulert Nicolaj E.
(Eilertz) og Enke efter en Sadelmager Dahl.
P. N. Nieuwenhuis.
Vogt, Henrik Christian, f. 1848, Ingeniør. H. V. er Søn
af daværende dansk Chargé d’affaires i Italien, Frederik Sigfred V.
og ovennævnte Adelgunde Emilie V. og blev født i Neapel 5. Juni
1848. Han skulde oprindelig have været Søofficer, var paa Togt
med Kadetskibet, men faldt ved Synsprøven. Et Forsøg paa at
blive Marinemaler opgav han hurtig til Fordel for Naturvidenskaberne;
han tog Præliminærexamen og studerede en kort Tid
ved den polytekniske Læreanstalt, men var uheldig ved en Examen
og rejste til Zürich, i hvis Polytechnicum han gjennemgik det
theoretiske Ingeniørkursus 1869-71. Derefter studerede han
Skibsbygning ved Orlogsværftet i Kjøbenhavn, rejste 1873 til
England, hvor han begyndte med at arbejde praktisk i sit Fag, men kort
efter lod sig immatrikulere ved Glasgow Universitet, gjennemgik
dettes højeste Kursus i Mathematik og Fysik og fik Afgangsbevis
1874. Derefter arbejdede V. paa forskjellige engelske Skibsværfters
Tegnestuer, men studerede samtidig Aërodynamik og var en ivrig
Deltager i den engelske aëronavtiske Klubs Arbejder. 1876 udførte
han en Verdensomsejling, væsentligst for at studere Bølgebevægelse,
Albatrossens Flugt og Skibssejlenes Virkemaade. Efter sin Hjemkomst
til Kjøbenhavn i 1877 har han arbejdet privat med videnskabelige
aërodynamiske Problemer og med aëronavtiske og marinetekniske
Konstruktioner.
V.s videnskabelige Arbejder, der findes som spredte Artikler
mest i engelske Fagblade, navnlig «the steamship», i de senere
Aar tillige i danske Tidsskrifter, gaa særlig ud paa Opstilling af
en rationel Propellertheori med dens Anvendelse paa Luftpropelleren
og Skibssejl. Et enkelt af hans theoretiske Resultater,
Luftfortyndingen paa Læsiden af en Flade, der træffes af Vinden, er
praktisk paavist ved en Forsøgsrække som J. Irminger i 1894
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>