Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wolfburg, Morten Caspar, 1686-1729, Præst - Wolfen, Johann Conrad, 1656-1730, Læge og Bibliothekar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Biskoppens Side var det det gamle Had til H. Bartholin, der skulde
have Luft, og W. blev brugt som Syndebuk. Til Begyndelse
blev Bogen konfiskeret; W. skulde tilbagekalde sine «forskrækkelige
Vildfarelser» og offentlig vedgaa den Forargelse, han havde givet
ved sit Skrift, «hvis Lige næppe er til Trykken befordret her i
Rigerne». Saa kom Boghandleren fra Flensborg og spurgte
Regeringen, hvem der skulde godtgjøre ham hans mange Penge for
den beslaglagte Bog. Fortrædiget paa enhver Maade besluttede
da W. strax efter Nytaar 1721 i sin Fortvivlelse at forlade sit
Embede for mulig i Udlandet at finde Ansættelse ved et eller andet
Gymnasium. Med et helt forvildet Ydre fremstillede han sig for
Biskop Lodberg i Odense og tilkjendegav ham sit Forsæt. Biskoppen
ansaa det ikke for alvorlig ment, og W. rejste. Efter hans
Bortrejse nedsattes der Provsteret mod ham, og hans Embede blev
bortgivet til en anden. Et Par Maaneder efter kom W. imidlertid
tilbage til Fyn – han var ikke naaet videre end til Leipzig –
og bønfaldt Kongen om Tilgivelse; efter gjentagne Ansøgninger
bevilgedes det, at Processen mod ham maatte bortfalde, og at
han maatte befordres til andet Embede. 1722 udnævntes han til
Præst i Ølgod og Streluf paa Jyllands Vestkyst; men næppe havde
han været der et Aars Tid, før han, rimeligvis ved Foranstaltning
fra de gamle Kreditorer, blev kaldet (1724) af den forgjældede
Kapitajn Wilh. Stockfleth paa Brahesholm til Præst i Søllested og
Vedtofte (ved Assens). W. havde imidlertid i Aarenes Løb udsendt
et Par theologiske Stridsskrifter (mod Professor Trellund),
og 1724 udgav han en obscøn Satire, men Nøglen til dens Forstaaelse
fattes. Han kunde endnu 1728 dimittere en Student til
Universitetet med et græsk Testimonium. I yderlig Elendighed
og Smuds døde han i. Juni 1729. Har W. haft store Fejl, saa er
han ogsaa ved andres Skyld bragt i mange Ulykker, og det maa
regnes ham til nogen Undskyldning, at han med alle sine rige
Evner har været et ulykkeligt, forkvaklet Menneske fra sin tidlige
Barndom.
Kirkeh. Saml. 3. R. IV, 51 ff.; 4. R. I, 621 ff.
Kallesens Theol. Maanedsskrivt VI, 686 ff.
H. Rørdam, Hist. Saml. og Studier I, 363.
Worm, Lex. over lærde Mænd.
A. Jantzen.
Wolfen, Johann Conrad, 1656-1730, Læge og Bibliothekar.
Han var født i Zerbst 14. Maj 1656 og var en Søn af
Livkirurgen hos Fyrsten af Anhalt Ido W. Efter at have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>