Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Worm, Villum, 1633-1704, Justitiarius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fra Montpellier stod han i Begreb med at gjøre en Afstikker til
Spanien, da han 1662 fik Udnævnelse til Professor i Fysik ved
Universitetet i Kjøbenhavn, hvor han indtraf næste Aar og 1664
tiltraadte sit Embede.
Gjennemgribende Forandringer vare skete i de mange Aar,
W. ikke havde set sit Fædreland; Svenskekrigen og den nye
Regeringsform med dens Følger behøve kun at nævnes. Der var
ganske andre Muligheder nu end tidligere for en Mand med W.s
Evner og Uddannelse», Lægevidenskaben var vistnok hans Hovedstudium,
men der var næppe mange Sider af den menneskelige
Viden, som vare ham fremmede, og som han ikke i Bibliotheker
og Musæer havde studeret med Flid; dertil havde den mangeaarige
Omgang med lærde og Verdensmænd af de forskjelligste
Nationaliteter udviklet hos ham en usædvanlig Dannelse og
Menneskekundskab. Lidt efter lidt fandt hans mangesidige Dygtighed
Anvendelse. Medens han ved Universitetet rykkede op til den
medicinske Professur og gjentagne Gange valgtes til Rektor (1677,
1679 og 1686), blev han 1671 sin Ungdomsven Griffenfelds
Efterfølger som Bibliothekar ved Kongens Bibliothek, et Embede, som
han, i sine senere Aar dog kun nominelt, da andre vigtige
Forretninger optog hans Tid, beklædte til sin Død. Det faldt i
hans Lod at flytte Bibliotheket til dets nuværende Plads, og
Samtiden roser i stærke Udtryk hans Omhu for dets Ordning og
systematiske Opstilling.
Allerede 1668 havde W. faaet Befaling til at optage
Fortegnelse over Indholdet af Kongens Kunstkammer, der for en stor
Del skrev sig fra hans Faders Musæum, hvis Beskrivelse W. under
sit Ophold i Leiden havde besørget trykt, og 1673 fik han
Overtilsynet med Kunstkammeret. At W. under disse Forhold ikke fik
megen Tid til praktisk Lægevirksomhed, er indlysende; end mindre
blev det Tilfældet, da han 1679 fik Sæde i Højesteret, hvor han 1690
succederede sin Morbroder Gehejmeraad Michael Vibe som
Justitiarius og ledede Rettens Arbejde med Dygtighed og Energi. Ikke
nok hermed, ogsaa i Danske Kancelli blev han Embedsmand ved
1684 at udnævnes til Kancelliraad; 1687 blev han Justitsraad, 1690
Etatsraad og 1694 Konferensraad; dette sidste var dog kun en
Titel. Endelig var han senest fra 1679 kongelig Historiograf. At
han kunde overkomme alle sine heterogene Embeder, er ufatteligt,
selv om han i sine sidste Aar som Senior Universitatis var fritagen
for at holde Forelæsninger; som Medlem af Konsistorium havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
