- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIX. Bind. Vind - Oetken. Rettelser og Tilføjelser. C. F. Brickas Biografi /
205

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vormordsen, Frands, 1491-1551, kirkelig Reformator og Biskop

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

der tidligere havde ligget til Altere og Gilder, til Oprettelse af et
Gymnasium eller en kirkelig Læreanstalt, var V. selvskreven som
Lærer ved samme, ligesom han ogsaa blev Styrer af Byens Skole,
der blev indrettet efter humanistiske og evangeliske Grundsætninger.
Som Medarbejdere fik han 2 saa fremragende Mænd som ovennævnte
O. Chrysostomus og Lektor Peder Laurentsen (X, 137).
Sin kirkelige Virksomhed som «Prædiker» synes han fremdeles at
have fortsat. Snart efter maa han ogsaa have giftet sig, hvilket
var til største Forargelse for hans gamle Ordensbroder, Poul
Helgesen, som nu vendte sig imod ham med bitre Bebrejdelser og
Haansord, der ikke bleve ubesvarede.

Da de evangeliske Prædikanter fra hele Landet i Sommeren
1530 samledes i Kjøbenhavn i Anledning af de Religionsforhandlinger,
der førtes samtidig med Herredagen, var V. ogsaa tilstede.
Hjemvendt til Malmø søgte han ved Skrifter at imødegaa de
haarde Angreb, som P. Helgesen og andre rettede mod Prædikanterne.
Saaledes udgav han «En kort Forklaring og Forskjel
paa den evangeliske og den papistiske Prædiken og Lærdom»
(1531, paa ny udg. 1888) og et kraftigt Forsvar for Præsteægteskabet
(s. A.), nærmest rettet mod Reformationens ivrige Modstander Adser
Pedersen, Kantor i Lunds Kapitel, men tillige indeholdende meget
grove Udfald mod Poul Helgesen. Skolevirksomheden i Malmø
gik imidlertid sin uforstyrrede Gang, og den maa aabenbart have
nydt stor Anseelse, siden mange Adelsmænd, ogsaa Saadanne, der
tilhørte det katholske Parti, sendte deres unge Sønner til Malmø
for at nyde godt af V.s Undervisning.

Da de evangeliske Prædikanter efter Frederik I’s Død bleve
udsatte for Forfølgelse af den udvalgte Ærkebiskop Torbern Bille
(II, 259) og Kapitlet i Lund, skrev V. en «Apologia adversus
Lundenses canonicos» (1533), hvori han søgte at paavise det utilbørlige
i, at Præster, der havde deres Menigheders fulde Tillid, bleve
forfulgte, hvorhos han søgte at faa en Forhandling i Stand. Men
da Prælaterne i den kongeløse Tid følte sig stærke, udrettede han
intet dermed, og da det 1534 saa ud til, at alle evangeliske Prædikanter
i Skaane og deres Beskyttere som fredløse skulde jages ud
af Landet, blev det Signalet til, at den mægtige Borgmester Jørgen
Kock i Malmø benyttede sig af Ærkebispens Overgreb til at
rejse den Kamp, der snart efter blev til en blodig Borgerkrig, som
i 2 Aar lagde Landet øde. Under Grevefejden forblev V. paa sin
Plads og synes at have indtaget en ret fremragende Stilling, da

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/19/0295.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free