Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wuchters, Abraham, -1682, Portræt- og Historiemaler - Wulf, Claus (Nicolaus), -1481, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Karel van Mander; ikke usandsynligt er det, at denne Kunstner
har bevirket W.s Indkaldelse til Danmark. Formentlig før 1653
ægtede han Maren (eller Marie) Hansdatter, en Søster til Albert
Haelweghs Hustru. W.s anden Hustru døde omtrent ved Aarsskiftet
1665. I en fremrykket Alder ægtede W. endelig Elisabeth
Rømer, Enke efter Karel van Manders Søn af samme Navn; hun
flyttede efter sin Husbonds Død til Holland. — W., der har staaet
Ansigt til Ansigt med de fleste af Datidens betydelige Mænd i
Danmark, og som i sin Kunst livfuldt meddeler, hvad han har set,
kunde ogsaa af den Grund fortjene en indgaaende monografisk
Behandling.
F. R. Friis, Saml. til dansk Bygnings- og Kunsthist. S. 147—166.
Weilbach, Nyt dansk Kunstnerlex.
E. F. S. Lund, Det nationalhist. Musæum paa Frederiksborg (1902).
Samme, Danske malede Portrætter.
Beckett, Raadhusudstillingen 1901.
Ældre Malerkunst (i Tidsskr. «Kunst» 1901).
Karl Madsen i «Kunstens Hist. i Danmark».
Ude og Hjemme II, 52.
Bredius, Elsevier’s geillustr. Maandschrift, April 1905.
Frands Beckett
Wulf, Claus (Nicolaus), —1481, Biskop, førte som saadan
en Ulv i sit Skjold, et Vaaben, som han imidlertid vistnok kun
har dannet sig efter sit Navn; thi hans Forældre Hans (Johan,
Henneke) Wulf og Margrethe vare Borgerfolk i Rensborg eller i
Kiel. 1424 var C. W. Kannik i Slesvig, men har i de nærmest
følgende Aar øjensynlig opholdt sig i længere Tid i Rom. 1425
blev han Ærkedegn i Slesvig; Aaret efter nævnes han som Magister
og i 1427 som kejserlig Notarius, og i 1429 providerede
Paven ham med Slesvig Bispestol efter Henrik v. Sees Resignation
(XV, 464). Ligesom sin Forgænger paa Bispestolen stod C. W.
paa Schauenburgernes Side i deres Kamp mod Erik af Pommern;
saaledes lovede han i 1430, samme Aar, som han indløste det
pantsatte Bispeslot Svabsted, at dette skulde være Hertugerne
Adolfs og Gerhards aabne Slot under Krigen, og baade i
Horsens-stilstanden af 1432 og Vordingborgfreden af 1435
forekommer han som Hertug Adolfs Mand. Senere blev jo
Forholdet mellem Danmark og Slesvig og Holsten atter
fredeligt, og da Christian I i 1460 var blevet valgt til
Slesvigs og Holstens Herre, var det C. W.,
der fra Raadhuset i Ribe bekjendtgjorde Kongens Valg; faa Dage
efter forlenede Kongen Bispen og Ærkedegnen i Slesvig med
Vesterherred paa Før, som de to Lensmænd endnu i samme
Maaned fik i Pant. Som Biskop var C. W. Medlem af Slesvigs og
Holstens Raad og nævnes i denne Egenskab jævnlig i Tidens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
