- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIX. Bind. Vind - Oetken. Rettelser og Tilføjelser. C. F. Brickas Biografi /
243

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wulff, Martin Andreas Charles, 1828-94, Søofficer - Wulff, Peter Frederik, 1774-1842, Søofficer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ved Als. 1865-68 var W. Fører af Postdampskibet «Jylland» og
1869-70 næstkommanderende i Fregatten «Sjælland» i Middelhavet
ved Suezkanalens Aabning. 1871 var han Chef for Dampskibet
«Gejser» i Troppetransport, 1872 og 1878 for Panserbatteriet
«Rolf Krake », 1881 for « Lindormen », 1882 og 1885 for «Gorm»,
1883 for Fregatten «Sjælland» og 1887-88 for Fregatten «Jylland»
paa Togt til Vestindien.

I 1875 udnævntes W. til Chef for Marinens Underofficersskole,
hvilken Stilling han med overlegen Dygtighed beklædte, indtil han
1892 avancerede til Admiral. Han organiserede Skolen fra ny,
indblæste den en fortrinlig Tone, var en myndig, men faderlig
foresat for Eleverne, som baade elskede og frygtede ham, og højt
agtet af Lærerne. I Værftskommissionen og andre Steder gjorde
W. ligeledes fortrinlig Fyldest, han var arbejdsdygtig, klar og
koncis i Tankegang, fandt hurtig sit Standpunkt og forsvarede med
Djærvhed og Myndighed sine Anskuelser. Hans betydelige administrative
Anlæg gjorde sig ogsaa gjældende i det private Liv
som Medlem af Bestyrelsen for 4. Søforsikringsselskab og for
Dampskibsselskabet «Kjøbenhavn-Newcastle», i nordisk Sølovskommission
osv. Ved opnaaet Aldersgrænse, 3. Jan. 1893, tog W. Afsked
fra Tjenesten, ikke lang Tid derefter, 16. Juli 1894, sluttede Døden,
efter et kort Sygeleje, hans virksomme og indholdsrige Liv. W. var
en ualmindelig sympathetisk Personlighed; bag hans tilsyneladende
barske Væsen fandt de, der kjendte ham, hurtig et ædelt og
kjærligt Sind. Efterretningen om hans Død modtoges med Sorg
af hele Marinen. - W. blev 26. Juni 1855 gift med Emma Arvigne
Murdoch (f. 1. Nov. 1832), Datter af Hotelejer William M. (d. 16. Avg.
1850) og Sophie f. Clasen (f. 21. Jan. 1800 d. 5. Jan. 1868).

Tidsskr. f. Søvæsen 1895.

C. With-Seidelin.


Wulff, Peter Frederik, 1774-1842, Søofficer, ældre Broder
til foran nævnte Kontreadmiral Chr. W., var født 26. Nov. 1774
paa Gaarden Petersgaard i Sydsjælland, hvor han fik en temmelig
forsømt Opdragelse, indtil han 1O Aar gammel kom i Huset hos
daværende Lieutenant Lorents Fisker og blev Søkadet. Han blev
Sekondlieutenant 1794, Premierlieutenant 1799, Kapitajnlieutenant
1809, Kapitajn 1813, Kommandørkapitajn 1825, Kommandør 1834
og Kontreadmiral 1840. 1794 og 1795 var nan udkommanderet med
Orlogsskibene «Sjælland» og «Trekroner», 1796-97 med Fregatten
«Iris» til Vestindien; senere (1799-1801) gjorde han Tjeneste i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/19/0333.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free