Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Yoldi, Alfonso Maria de Aguirre y Gadea Greve, 1764-1852, Hofmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Yoldi, Alfonso Maria de Aguirre y Gadea Greve, 1764-1852,
Hofmand. Han var født af gammel spansk Adelsslægt i
Granada 24. Jan. 1764, traadte tidlig i den spanske Regerings
Tjeneste som Embedsmand under Udenrigsministeriet og var i en
Aarrække Legationssekretær i Haag, St. Petersborg, Paris og Wien.
1800 modtog Y. Udnævnelse som Spaniens Gesandt i Kjøbenhavn,
hvor han indtraf i April n. A.; denne By blev fra den Tid hans
bestandige Opholdssted, naar enkelte Rejser fraregnes. Sin
diplomatiske Virksomhed udøvede han under vanskelige Forhold.
Tilstandene i hans Fædreland gav ikke sjælden Anledning til, at
hans Gage udeblev, og da han – vistnok raadet dertil af Frederik VI
– af Fornuftgrunde havde sluttet sig til Kong Josefs Regimente,
kom han efter dettes Fald til at føle Følgerne heraf. 1814
tilkjendegav man ham fra dansk Side, at hans Ambassade
betragtedes som endt, og Ferdinand VII vilde ikke modtage hans
Tjeneste, men erklærede ham i Maj s. A. for landsforvist. Imidlertid
havde Y. vundet den danske Konges Velvilje i saa høj Grad, at
denne paatog sig at sørge rigelig for hans Fremtid. Frederik VI
udnævnte ham 28. April 1818 til Overceremonimester ved sit Hof,
og 8 Aar efter forfremmedes han til en endnu højere Hofstilling,
som Overkammerjunker. Lige til sin Død tjente Y. med stor
Troskab Danmarks Kongehus, hvis Medlemmer gav ham talrige
Beviser paa deres Yndest, og den distingverede lille Mand med
det sydlandske Ydre mindedes længe som en af Hoffets
ejendommeligste Skikkelser. 19. Jan. 1852 døde han i Kjøbenhavn. Han var
ikke uden aandelige Interesser; særlig interesserede han sig for
Konkyliologi og tilvejebragte efterhaanden en værdifuld Samling,
der solgtes ved Avktion efter hans Død (Katalog af O. Mørch).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>