Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zeuthen, Hieronymus Georg, f. 1839, Mathematiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udkomme i 1859. Nu fulgte i Aarenes Løb en rig videnskabelig
Produktion, dels i Form af Afhandlinger spredte i inden- og
udenlandske Tidsskrifter, dels i Form af større Værker. Hele
denne Produktion gaar vel i højst forskjellige Retninger inden for
Mathematikken, men man kan dog skjelne mellem to Hovedretninger,
karakteriserede ved Ordene: Antalgeometri og Mathematikkens
Historie. For begges Vedkommende kan man spore Paavirkningen
fra Chasles, en af Grundlæggerne af den antalgeometriske
Methode og Forfatteren til «Aperçu historique». Disputatsen var
det første af de antalgeometriske Arbejder; de fleste andre af disse
ere fremkomne i den første Halvdel af den Tid, der siden er
forløbet, medens de historiske hovedsagelig tilhøre den sidste Periode.
Ved sine antalgeometriske Undersøgelser har Z. paa den ene
Side givet et meget væsentligt Bidrag til Udarbejdelsen af
Antalgeometriens Methode, til Udformningen af de forskjellige
Korrespondanceprincipper osv.; paa den anden Side har han benyttet
det udformede mathematiske Instrument til omfattende Undersøgelser
af det Stof, der lader sig behandle med det. Ved Stofvalget
gør der sig her en ejendommelig æsthetisk Sans gjældende, i det
de antalgeometriske Methoder med Forkjærlighed anvendes paa
Saadanne Omraader, hvor de fremkomne Antal blive smaa; dette
er Aarsagen til de fundne Resultaters geometriske Interesse og
deres Elegance. Som en af de smukkeste af disse Afhandlinger
kan nævnes den om Fjerdegradskurvernes Udseende; man vil i
Poggendorffs Biographisch-litterarisches Wörterbuch finde en
fuldstændig Fortegnelse over Z.s Arbejder. En samlet, systematisk
Fremstilling af Antalgeometrien har Z. endnu kun leveret mundtlig,
i Forelæsninger; men en Bog derom er stillet i Udsigt i
Forbindelse med Z.s Artikel «Abzählende Methoden» i «Encyklopaädie
der mathematischen Wissenschaften». Maalet for Z.s Studier af
Mathematikkens Historie har, udtrykt i faa Ord, været at faa et
Overblik over de mathematiske Hovedtankers Udviklingshistorie.
For med rette at kunne vurdere de Methoder, hver Tid har anvendt,
er det da nødvendigt taalmodig at arbejde sig ind i Datidens
Viden, Tænke- og Udtryksmaade. Medens Z., hvad det filologiske,
biografiske og bibliografiske angaar, støtter sig til andre
Forskere, viser han en ubetinget Originalitet, hvad den mathematiske
Vurdering af de forskjellige Tiders Frembringelser angaar.
Det første større historiske Arbejde var «Keglesnitslæren i Oldtiden»
(1885). I 1893 udkom i. Del af «Forelæsninger over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>