Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ziegenbalg, Bartholomæus, 1683-1719, Grundlægger af den evangeliske Mission i Indien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Universitetet i Halle, hvor Professor A. H. Francke fik stor Indflydelse
paa ham. Da Kong Frederik IV 1705 besluttede at sende Missionærer til Danmarks Besiddelser i Indien og forgjæves havde
søgt unge danske Mænd, skete gjennem Hofpræst F. J. Lütkens
(X, 558) Henvendelse til Francke om at udpege 2 Mænd, som
vare villige til at gaa til Hedningerne. Valget traf Z. og hans
Ven, Heinrich Plütschau fra Meklenborg. I Okt. 1705 kom de
til Kjøbenhavn og bleve ordinerede af Biskop Bornemann. 29. Nov.
s. A. sejlede de afsted, og efter en meget stormfuld Rejse naaede
de Trankebar 9. Juli 1706. Z. modtoges med stor Uvilje af
Embedsmændene; men uden at tabe Modet gav han sig til ivrig at
studere det tamuliske Sprog, i hvilket han udarbejdede en
Grammatik og en Ordbog. I Maj 1707 kunde han begynde at prædike
paa tamulisk, og s. A. fuldendte han en Oversættelse af Luthers
Katekisme i de indfødtes Sprog. Med store Vanskeligheder
forberedte han Opførelsen af en egen Kirke for de døbte Hedninger;
hans Bestræbelser kronedes dog saaledes, at «Jerusalemskirken»
kunde indvies allerede i Avg. 1707, og nu arbejdede han videre
paa Oprettelsen af Skoler. Han fik ogsaa det ny Testamente
oversat og bearbejdede nogle Salmer. Fra England og Tyskland
fik han Trykkeri og tamuliske Typer og udarbejdede flere Skrifter
i Landets Sprog. Derhos udfoldede Z. en stor praktisk Virksomhed
i de forskjelligste Retninger, stadig under Brydninger og
Kampe med de danske Embedsmænd, som vare aldeles uden
Forstaaelse af Missionens Sag. Understøttelsen fra Hjemmet kneb
det ogsaa med, og en større Pengeforsendelse gik tabt.
Kommandanten J. S. Hassius (senere adlet Lilienpalm, X, 290) brugte
endogsaa Haandgribeligheder mod ham og lod ham uden Proces eller
Dom fængsle (Nov. 1708-Maj 1709), hvorved selvfølgelig ogsaa
alle Menighedsforhold led meget. For at forsøge at overvinde
Modstanden i Hjemmet mod Missionen rejste Z. til Evropa 1714,
fik Foretræde hos Frederik IV, da Kongen i Anledning af den
nordiske Krig laa for Stralsund, og modtog store Gunstbevisninger
af ham; der fra drog han til Halle, hvor han giftede sig med sin
tidligere Elev, Maria Dorothea Salzmann, hvis Fader var
Regeringssekretær i Merseburg, og blev af den danske Konge udnævnt til
Provst ved den trankebarske Mission; han kom end videre til
England, hvor der vistes ham stor Udmærkelse og skjænkedes
ham betydelige Gaver til Missionen. I Avg. 1716 var Z. atter i
Trankebar, og hans gamle Modstander Hassius blev kaldt hjem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>