Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zimmer, Frederik (Carl?), 1702-74, Søofficer - Zimmermann, Axel Theodor, 1820-97, Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Frederiksdatter f. Suhr (f. 22. Juli 1679 d. 22. Jan. 1706). Z.,
der i Etatslisten nævnes som Carl Fr. Z., var født i Nykjøbing p. F. 21. Juli
1702. Han blev Kadet 1720 og foretog som saadan en Rejse til
Ostindien, 1727 blev han Sekondlieutenant i Marinen, 1732
Premierlieutenant, 1740 Kapitajnlieutenant, 1745 Kapitajn, 1755
Kommandørkapitajn, 1766 Kommandør, 1768 Schoutbynacht og 1772
Viceadmiral. 1730 foretog Z. en Rejse til Kina, 1738 overtog han Posten
som Chef for den glückstadtske Ekvipage og afgik her fra 1749;
han var den sidste Søofficer, der beklædte denne Plads. 1751 blev
han Meddirektør for Guldhusets Lig- eller Skillingskasse, 1755 var
Z. Chef for Linjeskibet «Fyen» paa Togt til Algier med Præsenter.
Efter sin Hjemkomst ansattes han som Chef for Værftet i Frederiksværn
og forblev her til sin Død, der indtraf 5. Sept. 1774. –
Z. blev 29. Juli 1739 gift med Ida Birgitte Brandt (døbt 22. Marts
1721 d. 1768), Datter af Renteskriver Johan Fr. B. og Anna Margrethe
Hansdatter; en Datter af dette Ægteskab blev Moder til
den bekjendte General Schleppegrell.
C. With-Seidelin.
Zimmermann, Axel Theodor, 1820-97, Forfatter, Søn af
Toldassistent i Kjøbenhavn Peter Mathias Z. (f. 1783 d. 1856) var
født 19. Sept. 1820, oplærtes til Handelen og blev Kjøbmand i
Slagelse. Som frivillig deltog han i Krigen 1848-50 og var derpaa,
indtil Krigen 1863, bosat som Kjøbmand først i Flensborg,
siden i Slesvig. Han var en trofast dansk Mand, og med stor
Opofrelse plejede og støttede han de Saarede paa Gottorp Slot,
hvilke han forsynede med Penge, Næringsmidler og
Nødvendighedsgjenstande. Hans Forsøg, 29. Juni 1864, paa at redde flere
Officerer fra Fangenskab ved at skjule dem i sit Lokale ved
Høruphav bevirkede, at Tyskerne plyndrede hans Lager, saa han
mistede alt, hvad han ejede og havde. En Tid opholdt han sig
nu i Næstved og Resten af sit Liv i Kjøbenhavn, hvor han som
Bogholder, Handelsagent og Theaterkontrollør førte en haard Kamp
for at forsørge sin store Familie. Hans lyse Sind og Kjærlighed
til alle ædlere Magter hjalp ham ud over mange Sorger. – Han
har skrevet «Erindringer fra Felttoget 1864» (1867), «Lidt af alle
Slags, Vers og Prosa» (1871), «Budstikken, Sagnkomedie» (1874),
«Fortællinger» (1876) og desuden mange Bladartikler, Feuilletoner
og Digte. – I 1848 ægtede han Diderikke Margrethe Bech (f.
23. Nov. 1825 d. 7. April 1859), Datter af Kjøbmand i Slagelse
Wulff Christoffer B. (f. 1778 d. 1859) og Cathrine Elisabeth f. Lillie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>