Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zinck, Johan Wilhelm Ludvig, 1776-1851, Musiker - Zinck, Josephine Amalie, f. 1833, Koncert- og Operasangerinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa Gjethuset (1810-15); saaledes fandt han ofte Lejlighed til
Komposition af Sange, Kantater, Ouverturer. Som grundig
Theoretiker var han meget anset. 31. Marts 1842 afskedigedes han som
Syngemester; han døde i Kjøbenhavn 11. Maj 1851. Han var to
Gange gift: 1. med Caroline f. Giese, hvilket Ægteskab var barnløst
og hævedes ved Skilsmisse, og 2. med Augusta Laurine f.
Meyer (f. 16. Sept. 1800 d. 8. Febr. 1884).
C. Thrane.
Zinck, Josephine Amalie, f. 1833, Koncert- og Operasangerinde,
fødtes 19. Jan. 1833 i Kjøbenhavn og er Datter af Vejermester
Jørgen Andersen Lund og Hustru Ane Christine f. Rasmussen.
Som Barn var Josephine L. meget optagen af Musik, lærte at
spille Klaver og sang tidlig og sildig. I Skolen blev Sanglæreren,
Trompetist i Kapellet Lund, opmærksom paa hende og lod hende
udføre Soloer i et musikalsk Selskab «Rekreationen». Stemmen
udviklede sig som en meget fyldig, dyb og omfangsrig Alt; det
morede hende at synge begge Stemmer i en Duet for Sopran og
Bas af «Elskovsdrikken», og udenforstaaende troede, at der var to
om det. Hun undervistes i halvandet Aar af Peter Schram og
blev derpaa Elev af Carl Helsted. Efter at være traadt ind i
Musikforeningens Kor, debuterede hun dér 18. Febr. 1851 med et
Soloparti af Méhuls «Uthal», hvorpaa hun sang i et Udvalg af
«Cosi fan tutte» og tredje Gang, 30. Marts 1854, ved
Førsteopførelsen af «Elverskud», hvor hun som Moderen lagde sine
ualmindelige Evner for Dagen. I denne under Gade saa herlig
blomstrende Forening fik hun meget stor Betydning og, om end
delende Primadonnapartierne med Sopransangerinden Fru Sahlgreen,
uafladelig Anvendelse. Ved kunstnerisk Selvstændighed og
musikalsk-poetisk Opfattelse bragte hun noget nyt. Adskilligt af hendes
Repertoire hørtes desuden for første Gang. Schuberts og
Schumanns «Lieder», der hidtil havde været saa godt som ubekjendte,
indførte hun i Forening med Julius Steenberg i Koncertsalen.
Schuberts «Ungeduld» tog ved Foredragets Ildfuldhed Publikum med
Storm, og hvilken Sang det saa var, gjengav hun den med fin
Karakteristik og undlod aldrig at lade Texten komme til sin Ret.
Den dramatiske Nerve, der ofte gjorde sig gjældende i hendes
Sang, kom de store Ballader (Knud Lavard, Edward, Bergliot) til
gode og navnlig de Gluckske Partier Alceste og Orfevs, hvilken
Musik var ganske fremmed for Datidens Publikum og gjorde
overordentlig Virkning. Det følelsesfulde forenet med Bevægelse og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
