Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oehlenschlager, Adam Gottlob, 1779-1850, Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Naturer; Faderen var en hurtig og heftig bevæget Sangviniker,
Moderen stille og varm og tung i Sindet. Den samme geniale
Blandingsnatur var der ogsaa i hans Søster Sophie (f. 1782 d. 1818)
gift med Anders Sandøe Ørsted, med den Forskjel, at Sophie
Ørsted lignede Moderen mest, O. Faderen.
Aaret efter O.s Fødsel blev Faderen Fuldmægtig hos Slotsforvalteren
paa Frederiksberg, til sidst selv Slotsforvalter, med
Bolig paa Slottet, og en Række Indtryk fra storladne Omgivelser
gav Drengens Fantasi dens stadige Retning: Slottets Beliggenhed
paa et højt Sted med vidt Udsyn paa Grænsen mellem Byen
og Landet, Afvexlingen i Livet der ude: om Sommeren, naar der
holdtes Hof og Søndagspublikummet fra Hovedstaden opfyldte den
«franske» Slotshave, medens der i den «engelske» Søndermark
var en uforstyrret Tumleplads for Friluftslege, og Ensomheden om
Vinteren, hvor han kunde fortabe sig i de store øde Sale og ret
føle sig hjemme igjen med en god Bog i sine Forældres Stue.
Det var Modsætningen mellem «Syden» og «Norden», som blev
Rhytmen i hans Poesi. Og ved alle kirkelige Handlinger, Bryllupper
og Begravelser, fulgte han Faderen paa Orgelværket og vænnede
sig tidlig til at betragte Menneskene i deres Livs højtideligste
Øjeblikke, Sorg og Glæde, saaledes som han senere elskede at
skildre dem i sin Digtning.
Til disse Indtryk fra Slot og Kirke kom saa med hans trettende
Aar Paavirkningen fra den borgerlige Skole, Efterslægtselskabets
nylig stiftede Borgerskole, den første af den Slags her i
Landet, hvori han ved Edv. Storms (XVI, 466) Mellemkomst kom
til at gaa. Her kom hans viltre og friske Barnesind under en
kjærlig og forstandig Tugt, og ikke blot sin usædvanlig smukke
Haandskrift, men sin Sans for Orden og borgerlige Dyder bevarede
han for hele Livet som en Arv fra det attende Aarhundredes
dygtige Borgeraand, hvori han først blev opdraget. Senere
følte han i alt Fald godt, som han har udtrykt det i en Festtale
i Efterslægtskolen (fra 1822), at «den venlige Omgivning, den
muntre Have, den højtidelige Sal, de udmærkede Mænds Besøg,
hædrende Smil, opmuntrende Tiltale meget bidrog til at give
vor Aand et højere Sving, til med den vaagnende Æresfølelse
og Anelsen om Borgersamfundets Adel at sætte vore Evner i
en kraftigere Bevægelse». – En Indflydelse af en anden, uborgerlig,
Art udgik fra Historielæreren, den spirituelle (og spirituøse)
C. F. Dichman (IV, 259), der gav Drengen den Sans for det store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
