- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIX. Bind. Vind - Oetken. Rettelser og Tilføjelser. C. F. Brickas Biografi /
367

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oehlenschlager, Adam Gottlob, 1779-1850, Digter - Oehlerich, Frederik, f. 1840, landøkonomisk Forfatter - Øllgaard, Christian Krarup, f. 1841, Ingeniør og Borgmester

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Samme, Breve (1869).
P. Hjort, Kritiske Bidrag. Literærhistorisk Afdeling I-II.
Professor Oehlenschlägers Erklæring om mit personlige Forhold til Justitsraad
Baggesen (1818).
Baggesens Biographie IV (1856).
C. L. N. Mynster, Fra den ældre Tid (1882).
Marie Konow, Nogle Barndoms- og Ungdomserindringer (1902).
H. P. Holst, Fra min Ungdom (1873).
Mathilde Reinhardt, Familie-Erindringer I-II (1887-89).
N. Bøgh, Fra Oehlenschlägers Kreds (1881).

Vilh. Andersen.


Oehlerich, Frederik, f. 1840, landøkonomisk Forfatter. Han
er en Søn af Kjøbmand Lorenz Frederik O. og Anna Margrethe
f. Enghoff og fødtes i Nordborg paa Als 21. Jan. 1840. Han
dimitteredes 1863 fra Skaarup Seminarium, oprettede 1866 en Skole i
Lundeborg paa Fyn og ægtede 18. Maj s. A. Christine Sofie Petersen,
Datter af Kjøbmand Franz P. i Nordborg. 1868-73 ledede
han en Kostskole paa Als og 1873-82 en Skole i Broager; Aaret
efter flyttede han til Kongeriget, oprettede «Husmandsbladet», som
han stadig redigerer, agiterede stærkt for Dannelsen af Sogneforeninger
for Husmænd og valgtes 1885 til de samvirkende Sogneforeningers
Formand. Disse Foreninger virkede paa hans Initiativ
i en Række Aar energisk for Rodfrugtdyrkningens og Frøavlens
Fremme. I flere Smaaskrifter har O. behandlet forskjellige
landøkonomiske Spørgsmaal, særlig saadanne, der have Interesse for
det mindre Landbrug. Af hans Skrifter kan nævnes: «Rodfrugterne» (1888), «Fremtidslandbrug» (1893), «Om Høravl» (1895),
«Billig Mælk – billig Gødning» (1896), «Billigt Flæsk» (1897) og
«Regnskabsbog for mindre Jordbrugere» (1899). O. er en
Modstander af Fællesbehandling af Mælk, af den stærke Fodring og
udstrakt Benyttelse af Kunstgødninger, hans Grundopfattelse af,
hvad der bør være Maalet for Landbruget, er: Afgrøderne fra
Mark og Have skulle føde Husdyrene og Husstanden, Affaldet fra
Hus og Stald skal føde Afgrøderne.

H. Hertel.


Oehlschläger, Adam, d. 1671, s. Olearius (XII, 399).


Øllgaard, Christian Krarup, f. 1841, Ingeniør og Borgmester.
Chr. Ø., Søn af Prokurator Balthasar Krarup Ø. og Christine Laurette
Begtrup f. Krarup, er født 2. April 1841 paa Tanderupgaard
ved Herning. Han blev sat i Kolding lærde Skole, men
flyttedes, efter dens Nedlæggelse i 1856, til Metropolitanskolen i
Kjøbenhavn og blev Student 1858. Aaret efter tog han filosofisk
Examen, 1860 Adgangsexamen til den polytekniske Læreanstalt og
1866 Ingeniørexamen. Under sin Studietid indkaldtes han som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/19/0457.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free