Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ørsted, Anders Sandøe, 1778-1860, Retslærd, Statsmand - Ørsted, Anders Sandøe, 1816-72, Botaniker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stemmende Regel, at et Løfte om Ægteskab ikke skal være juridisk
forpligtende som andre Kontrakter, paa den anden Side har han
udviklet de af Omsætningslivet paakrævede Regler om Penge og
Gjældsbreve og endelig ydet omfattende Bidrag af varig Betydning
til vor Erstatnings- og Strafferet. Der findes overhovedet ikke mange
juridiske Forhold, som Ø. ikke har gjort til Gjenstand for en ny og
indtrængende Behandling. For vor Proces, hvor ganske vist ogsaa
den senere Udvikling i Lovgivning og Videnskab har været
forholdsvis mindre, staar Ø.s Lærdomme endnu for en stor Del med
umiddelbar Gyldighed. Men ogsaa paa de fleste andre Retsomraader
spores stadig Ø.s mægtige Aand, i det hans Arbejder have banet
Vejen og lagt den faste Grund for den senere Tids Forskning.
Med fuld Ret har man derfor betegnet Anders Sandøe Ørsted som
«vor moderne Retsvidenskabs Fader».
Anders Sandøe Ørsteds Betydning for den danske og norske Retsvidenskabs Udvikling I, ved J. Nellemann; II, ved H. Øllgaard; III, 1, ved C. Goos.
C. Ussing, A. S. Ørsted som Retslærd.
H. Munch-Petersen.
Ørsted, Anders Sandøe, 1816—72, Botaniker, Brodersøn
af foran nævnte A. S. Ø., er født i Rudkjøbing 21. Juni 1816;
Forældrene vare Kjøbmand Jacob Albert Ø. (f. 1780 d. 1829) og
Hustru Petronelle Catherine Bang (f. 1781 d. 1845). Allerede 1820
kom han i Huset hos Farbroderen A. S. Ø., der tog sig af ham
som sit eget Barn; 1835 blev han Student fra Borgerdydskolen,
1836 tog han Philosophicum og blev derefter Naturhistorielærer,
1837 ved Borgerdydskolen, 1839 ved Metropolitanskolen. Allerede
1839 udgav han en stor Bog «Planterigets Naturhistorie, nærmest
til Brug ved Undervisningen i Realskoler og til Selvstudium», et
umodent Kompilationsarbejde, der blev meget skarpt kritiseret af
den lidt ældre Salomon Drejer; dette medførte en Polemik i Aviserne,
og Bogen var dødfødt. Tidlig begyndte han zoologiske og
botaniske Studier paa naturhistoriske Exkursioner, til Dels ledsaget
af Tegneren Thornam (XVII, 280). I Begyndelsen af 4oerne udfoldede
han en livlig zoologisk Virksomhed; han vandt 1841 Universitetets
Guldmedaille for en Afhandling om Danmarks Ledorme og
fik 1843 og 1844 nogle Arbejder trykt om Grønlands Ledorme og
om Fladormene, hvorved han bl. a. berigede Kundskaben om vor
Favna meget betydelig. Om det sidste siger en nyere Specialist,
at det danner et Vendepunkt i Fladormeforskningens Historie.
1844 disputerede han for Magistergraden med en Afhandling «De
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
