- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / II. Bind. Beccau - Brandis /
26

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Becker, Peter Willemoes, 1808-77, Prest og Historiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Becker, Peter Willemoës, 1808-77, Præst og Historiker,
er født i Kjøbenhavn 21. Sept. 1808; hans Forældre
vare Justitsraad Erik B., Kontorchef i det norske
Revisionskontor, senere Kasserer ved Kjøbenhavns
Kæmnerkontor, og Catharina Sophia Wilhelmina
f. Willemoës (Søster til den bekjendte Peter
Willemoës). Han blev Student 1825 fra Frederiksborg
Skole, tog theologisk Examen 1830, blev samme Aar
Alumnus paa Borchs Kollegium, Aaret efter Lærer
i Historie ved Landkadetakademiet, disputerede
1835 for Magistergraden, foretog fra 1836-38 en
Rejse til Sverige, Nordtyskland, Holland, England,
Skotland, Frankrig, blev 1838 valgt til Medlem af
det kgl. danske Selskab for Fædrelandets Historie
og Sprog, blev 22. Okt. 1839 udnævnt til Sognepræst
til Kjøng i Sjælland, udnævntes 22. Okt. 1850 til
Provst for Hammer og Tybjærg Herreder, udnævntes
12. Sept. 1859 til Sognepræst til Soderup og
Eskildstrup i Sjælland, entlediget i Naade og med
Pension 21. Maj 1875, dødi Kjøbenhavn 5. April 1877.
Han ægtede 26. Avg. 1840 Elisabeth Anna Margrethe Begtrup,
f. i Kjøbenhavn 3. Sept. 1811, Datter af Professor
i Landøkonomi ved Universitetet Gregers Otto Bruun
B. og Christiane Marie f. Møller.

B.s historiske Interesse og litterære Sans traadte
frem allerede tidlig; i Aaret 1828 vandt han
Universitetets Guldmedaille for Besvarelsen
af Opgaven: en fysisk, politisk og moralsk
Beskrivelse af Vendsyssel mod Slutningen af
det 11. Aarhundrede. Afhandlingen blev paa Dansk
trykt i «Nordisk Tidsskrift» IV. Som Alumnus paa
Borchs Kollegium skrev han to Disputatser, 1830:
«Commentatio de Sophia, Henrici Burwini III,
domini Rostochiensis uxore», 1831: «De Jo. Pauli
Resenii versione Danica sacræ scripturæ». Af større
Betydning er hans Disputats for Magistergraden
1835: «De rebus inter Joannem et Christianum II,
Daniæ reges, ae Ludovicum XII et Jacobum IV,
Galliæ Scotiæqve reges, a. 1511-14 actis». Paa
sin Udenlandsrejse havde han det Formaal at samle
Bidrag fra fremmede Arkiver til Danmarks Historie
i anden Halvdel af det 17. Aarhundrede, og Frugten
af disse Efterforskninger blev hans: «Samlinger til
Danmarks Historie under Kong Frederik III’s Regering»
(fra fremmede Gesandters Indberetninger), som udkom i
2 Bind, 1847-57. B. havde samlet
betydelige Bidrag af samme Karakter til Danmarks
Historie under Christian V, men de forgik
tillige med hans af o. 6000 Bind
bestaaende Bogsamling i en ulykkelig
Ildsvaade, ved hvilken Kjøng Præstegaard
2. Jan. 1859 nedbrændte. Opholdet i England
affødte to store, indholdsrige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/2/0028.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free